I samarbejde med det virale marketingbureau Buzzamedia har Zentropa udsendt en trailer til Thomas Vinterbergs “Jagten”, der har Mads Mikkelsen i hovedrollen.
Se også: Thomas Vinterberg skal konkurrere om De Gyldne Palmer.
“Jagten” foregår i en lille dansk provinsby op til jul. Vi følger 40-årige Lucas, som omsider er ved at få styr på sit liv. Efter en hård skilsmisse har han fået sig en ny kæreste, et nyt arbejde og er godt i gang med at genopbygge forholdet til sin teenagesøn Marcus – men noget går galt.
Ikke meget. Bare en lille bemærkning. En tilfældig løgn. Og mens sneen daler, og julelysene tændes, spreder løgnen sig umærkeligt som en virus. Chokket og mistroen løber løbsk, og det lille samfund befinder sig pludselig i en tilstand af kollektivt hysteri, alt imens Lucas ene mand kæmper med alt, hvad han har for at bevare sit liv og sin værdighed.
“Jagten” indtager danske biografer 10. januar næste år.
#1 chandler75 12 år siden
#2 Slettet Bruger [3567921067] 12 år siden
Især med hensyn til påstået voldtægt. Det er skrækkeligt for dem der bliver voldtaget, men det er også skrækkeligt at blive anklaget for voldtægt eller pædofili uden at have gjort det.
Det er noget jeg sagtens kan forholde mig til. Nå ja og så ved vi jo heller ikke om han har gjort det eller ej og det er i høj grad der filmen skal stå sin prøve.
#3 Mr. Anderson 12 år siden
#4 Richard Burton 12 år siden
#5 Twister 12 år siden
Jeg vil mene traileren gør det rimelig klart om han har gjort det eller ej.
Jeg synes filmen ser meget lovende ud!
#6 Richard Burton 12 år siden
Jeg skulle kende Vinterberg dårligt, hvis noget er rimelig klart i den film før til sidst og så måske ikke engang alligevel.
#7 Slettet Bruger [3567921067] 12 år siden
#8 Movie Daddy 12 år siden
Den ser godt nok ud til at være god. Tænk at sådan noget faktisk kan ske i den virkelige verden.
#9 Baby Strong 12 år siden
Hvem har lavet musiken til traileren ??
#10 Kruse 12 år siden