Screen Gems har udsendt en lang, ucensureret trailer til den kommende guddommelige thriller “Legion”, hvori Paul Bettany, Dennis Quaid, Tyrese Gibson, Charles S. Dutton og Kate Walsh medvirker. Traileren kan ses her.
Filmen skildrer, hvad der sker, da Gud mister sin tro på menneskene og sender sine legioner af engle af sted for at udslette alle på Jorden. Menneskehedens eneste håb hviler i en lille broget gruppe, der med en helt særlig nyfødt har forskanset sig ved et spisested ude i ørkenen, og som får hjælp af ærkeenglen Michael (Bettany), der har en forkærlighed for automatvåben.
Bag kameraet står debutanten Scott Stewart, som også har stået for manuskriptet sammen med Peter Schink. Filmen får premiere i USA til januar næste år.
#61 BN 15 år siden
Fordi så ville vi have været forud programmerede robotter uden en selvstændig vilje. Han har skabt os i sit eget billede, hvilket bl.a. vil sige med en fri vilje, således at vi kan træffe vore egne personlige valg. ... Hvilken slags venner foretrækker du selv? Nogle, der er dine venner, fordi de IKKE KAN ANDET? Eller nogle, der er dine venner som følge af et valg, de har truffet, ja, fordi de HAR LYST TIL at være det?
#62 Riqon 15 år siden
Hvis Gud kender resultatet af muligheder og variabler, så er det ikke længere muligheder og variabler. Hvis han for eksempel ved, at du vil slå din mor ihjel, før du gør det - så er det ikke længere en mulighed for dig ikke at slå hende ihjel. Hvad der egentlig ligger i det er, at Gud har gjort os til frie agenter med evnen til at træffe afgørelser. Vi er på lige fod med ham selv med til at forme fremtiden.
Det er ikke et spørgsmål om alvidenhed, men et spørgsmål om, hvordan vi definerer virkelighed og tid, især fremtiden. Før den er fastlagt, så er der reelt ikke noget at vide, kun hvordan den potentielt kan se ud, og hvad der er sandsynligt. Man kan ikke forlange af nogen, ikke engang Gud, at han skal vide noget, der ikke er virkeligt. Men denne diskussion kan måske godt blive lang, så det er nok bedre, du googler "open theism" ;-)
#63 Kviesgaard 15 år siden
Nu er venner ikke lige det jeg har mest af (det er derfor jeg tilbringer så megen tid på Filmz).
Om det så skyldes at mine medmennesker er udstyret med fri vilje eller er programmeret, skal jeg ikke kunne sige noget om.
#64 BN 15 år siden
Men derfor kan du sikkert godt gøre dig tanker om, hvilken slags venner du helst vil have. Nogle der er påtvunget dig eller nogle der er dine venner, fordi de virkelig har lyst til at være det?
#65 Kviesgaard 15 år siden
Gør det nogen forskel? Hvis de er programmerede, så er jeg vel også, og omvendt hvis det er den fri vilje, man er tilhænger af.
#66 BN 15 år siden
Hvis man som jeg er tilhænger af den fri vilje, ja, så GØR det en ENORM forskel.
#67 Patriarch 15 år siden
Jeg har et par spørgsmål.
1) Hvad er det for variabler og muligheder gud ikke kan overskue. Kun dem der har med menneskets fri vilje at gøre, eller også muligheder og variabler i naturen?
2) Gud placerede mennesket sammen med et træ som de ikke måtte spise af. Ikke nok med det var der også en slange der kunne lokke dem. Gud må da have haft bare en lille idé menneskets kapaciteter og hvordan de fordeler sig, samt at der var en slange som med stor sandsynlighed ville kunne overtale dem. Eller?
3) Hvis ikke han magtede at forudse de problemer DET kunne give, så må i medgive at hans indsigt i mennekets natur er pænt begrænset. Jeg mener der findes mennesker med større psykologisk indsigt end det.
4) Nu siger I gud ikke ved alt. Men kan gud alt? Jeg mener, kan han stoppe kræftceller? Og i så fald hvorfor gør han det ikke? Eller tsunamier?
5) BN siger gud kun ser ind i fremtiden når han skønner det nødvendigt, og riqon siger at gud slet ikke kan se ind i fremtiden. Lad os så lige får teologisk fight! Hvem har ret.
#68 tranberg 15 år siden
Jeg synes traileren var en åndforladt blanding af dårlig humor og tyndt plot - skal dog ses, ingen tvivl om det :)
#69 Riqon 15 år siden
Jeg ved, vi allerede er godt i gang, men at dømme ud fra #68, så er der ikke nødvendigvis stemning for, at tråden her fortsætter som en tråd om kristendom. Kan vi evt. tage det op i en ny tråd?
#70 tranberg 15 år siden
FANTASTISK IDÉ!
Vi kunne holde en stor debat om det - ateisterne mod de religiøse, og så kunne agnostikerne være publikum :)