Underworld”- og “Die Hard 4.0”-instruktør Len Wiseman, der senest var biografaktuel med sci-fi-actionfilmen “Total Recal”, har fundet sit næste projekt, der bliver et reboot af “Mumien”-franchisen.

Se også: Paul Verhoeven bryder sig ikke om den nye “Total Recall”.

Den originale “Mumien” udkom tilbage i 1932, men den, som de fleste af os nok kender, udkom i 1999 med Brendan Fraser i hovedrollen, og den nye film forventes mere at være i stil med denne udgave end originalen.

Den nye “Mumien” skrives af Jon Spaihts, der skrev en tidlig udgave af manuskriptet til “Prometheus”. Projektet produceres desuden af Alex Kurtzman og Roberto Orci (“Star Trek”, “Transformers”).

Wiseman udtaler, at han takkede ja til projektet, efter at Orci og Kurtzman kom til ham med en god idé, der vil gøre historien mere dyster og mumien uhyggeligere.

”En af de ting, der interesserede mig med denne mumie, er, at han stadig er en mand. De har ikke vendt hans hjerne til en monsterhjerne. Han har stadig en personlighed og er meget snu og beregnende,”, udtaler instruktøren.

Universal Pictures håber på, at filmen er klar til at sprede uhygge i biograferne i løbet af sommeren 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (25)
Gravatar

#1 David Munch 12 år siden

Håber det bliver en mystisk og skummel mumie, og ikke er en hurtigtløbende mumie a la moderne zombiefilm.
Gravatar

#2 Warbeard 12 år siden

#1
Det kunne være rart med en "rigtig mumie"-scene, hvor den ikke bare er superstærk og hurtig ihvertfald :P Synes det er noget af det der bl.a. er uhyggeligt med zombier, at de bare bliver ved med at komme, selvom de er langsomme.

Når det er sagt, så kunne jeg ret godt lide ihvertfald 1'eren og 2'eren med Brendan Fraser - 3'eren var ikke supergod, men stadig OK hyggelig. For min skyld måtte Brendan Fraser gerne heade det igen, men det er nok et long shot.
Gravatar

#3 moulder666 12 år siden

Det ville da være et fornuftigt reboot for en gangs skyld. Jeg kunne såmænd godt lide etteren, selvom den var meget børnevenlig, men de to andre var direkte horrible på en "Jumanji"-agtig facon! Håbløst overspillede, teatralske og forudsigelige!

De behøver dog ikke absolut være dystre (selvom det er det nye sort) - men en smule mere realistisk tilgang til historien ville være fedt!

(en realistisk tilgang til en historie om en levende mumie? Skrev jeg lige det? Jøsses!)
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#4 Riqon 12 år siden

En skam at man har valgt en action instruktør frem for en horror instruktør.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#5 Ispep 12 år siden

Shit just got real!
Gravatar

#6 Frederik 12 år siden

Riqon (4) skrev:
En skam at man har valgt en action instruktør frem for en horror instruktør.



Eller bare en totalt middelmådig instruktør frem for en god instruktør med unikke ideer :P
Gravatar

#7 Riqon 12 år siden

#6 - Også dét.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#8 skywave 12 år siden

Synes nu da snart de godt kunne tage at lave nye film! I øjeblikket er det den ene genindspilning efter den anden...find dog på noget nyt...
Gravatar

#9 MOVIE1000 12 år siden

Wiseman udtaler, at han takkede ja til projektet, efter at Orci og Kurtzman kom til ham med en god idé, der vil gøre historien mere dyster og mumien uhyggeligere.

"En af de ting, der interesserede mig med denne mumie, er, at han stadig er en mand. De har ikke vendt hans hjerne til en monsterhjerne. Han har stadig en personlighed og er meget snu og beregnende,", udtaler instruktøren.


En moderne udgave af Mumien, der er snu og beregnende. De vækker nok Jigsaw til live. ;)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#10 Snipp 12 år siden

LAD NU VÆR!!! MED AT FUCKING REBOOT GODE KLASSISKE FILM!!! 1 og 2 er stadig rigtige gode. + instruktøren er jo totalt dårlig. Come on....

Håber fandme de kommer med en film der er dobbelt så god som 1'eren ellers skal der skides i en pose, og sætte ild til foran Wiseman dørtrin....
I was once in a story... guess what, I was awesome!

Skriv ny kommentar: