Martin Scorsese filmatiserer “Killers of the Flower Moon” med Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

David Granns bog “Killers of the Flower Moon: The Osage Murders and the Birth of the FBI” bliver grundlaget for genoptagelsen af samarbejdet imellem Leonardo DiCaprio og Martin Scorsese.

“Killers of the Flower Moon” er den virkelige historie om en serie af indianermord i 1920’ernes USA som led i en kamp om olie.

Leonardo DiCaprio og Martin Scorsese har tidligere arbejdet sammen om film som “Gangs of New York”, “The Aviator”, “The Departed”, “Shutter Island” og senest “The Wolf of Wall Street”.

Det er “Forrest Gump”-forfatter Eric Roth, som skal skrive manuskriptet til “Killers of the Flower Moon”, skriver Deadline.

Martin Scorsese har senest droppet tilknytningen til DC-filmen “Joker” – læs om det her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: