Hun var det kvindelige modstykke til Arnold Schwarzenegger i de to første “Terminator”-film begge instrueret af James Cameron. Nu efter mere end 25 års fravær vender Linda Hamilton tilbage i rollen som Sarah Connor.
Se også: ”Deadpool”-instruktør skal lave “Terminator 6″
Det er James Cameron, der producerer den kommende “Terminator 6”, som afslører, at Hamilton – der også er ekskone til Cameron – vender tilbage i rollen som action-kvinden Connor, ligesom Schwarzenegger igen er Terminator-robot.
For Cameron er den casting tiltænkt som et indspark i ligestillings-debatten, hvor det hidtil kun har været mænd, der på deres gamle dage har fået lov til at lave action. Det skal nu 60-årige Linda Hamilton ændre på:
”Det bliver et kæmpe statement, at denne ældre kriger vender tilbage… Der er 50 år gamle, 60 år gamle mænd derude, som dræber bad guys, men der er ingen eksempler med kvinder,” udtaler Cameron til The Hollywood Reporter.
Det bliver dog hverken Arnold eller Linda, som bliver hovedrollerne i den kommende “Terminator 6”. Resten bliver nye karakterer med en 18-årig kvinde i hovedrollen.
#1 Fc-Sonny 7 år siden
#2 Johnny42 7 år siden
Forhåbentlig vil James Cameron have styring på historien, så vi forhåbentlig får en værdig efterfølger og en trilogi bestående af Terminator 1,2 og ?(håber godt nok ikke det bliver 6)
#3 KEiZ 7 år siden
Lyder som et kvalitets stempel at man vender tilbage til grund historien, personerne men en ny historie opbygger over. og samtidigt fint Arnold og Linda ikke skal bære historien, det bliver ofte påtaget.