Først var der 15, og Oscar-akademiet har nu offentliggjort listen over de syv semi-finalister, der skal kæmpe om at komme i betragtning til en nominering til Oscar’en for Bedste visuelle effekter.

De endelig nominerede til den 83. Oscar-uddeling offentliggøres 25. januar.

De syv film, der nu skal kæmpe om de sidste pladser, er:

– “Alice i Eventyrland
– “Harry Potter og dødsregalierne: Del I
– “Hereafter
– “Inception
– “Iron Man 2
– “Scott Pilgrim mod verden
– “Tron: Legacy

Dermed er bl.a. “Clash of the Titans”, “Luftens sidste mester” og “Prince of Persia: The Sands of Time” røget af i svinget.

Hvilken film tror du løber med Oscar’en for Bedste visuelle effekter? Klik i ‘kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.



Vis kommentarer (59)
Gravatar

#31 Åkepool 13 år siden

#30 - Damn, det må være en fornøjelse at gå på job hver dag :)

Kan det passe at jeg læste i en anden tråd, at du er Compositor?
Læste lige lidt om de kvalifikationer man skal ha' for at være det og det lyder da bare som et fedt arbejde. I envy you.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#32 darkwizat 13 år siden

Hvis jeg skulle bestemme er det Tron legacy men jeg tror den går til Inception :)
Gravatar

#33 Corgan 13 år siden

#31:

Yup... det er det også. Jeg glæder mig til hver dag på arbejdet... omend nogle dage er mere kedelige end andre. Men generelt set er det sjovt og spændende. Bare surt at man ikke rigtigt kan snakke med andre (udenfor firmaet) omkring arbejdet.
Gravatar

#34 neran 13 år siden

#33 Du kan roligt sige det til os herinde. Vi skal nok lade være med at røbe noget. ;)
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Gravatar

#35 Åkepool 13 år siden

Corgan (33) skrev:
Bare surt at man ikke rigtigt kan snakke med andre (udenfor firmaet) omkring arbejdet.


Hvorfor er det? Det kan godt være jeg spørger dumt, men det kan da ikke være et problem at fortælle at nu arbejder du på den og den film, eller hvad? Jeg mener, man hører da altid hurtigt hvem der nu skal lave effekter til den ene og den anden film (f.eks. Weta med Lord of the rings og Avatar).

Det kan også være jeg har misforstået og det ikke handler om at du ikke må snakke om projekter, men bare at folk der ikke arbejder med det, fatter hat af det du laver (som mig f.eks.)

Uanset hvad, så kan jeg vel godt spørge dig, hvilke af de film der er tilbage, du ser som de bedste indefor visuelle effekter? Jeg har en idé om at du måske har en lidt bedre viden om det, end de fleste andre der udtaler sig om det.
So, at last we meet for the first time for the last time.
Gravatar

#36 Corgan 13 år siden

#34:
Naturligvis. ;-)

#35:
Filmselvskaber er temmelig hemmelighedsfulde omkring deres projekter, og ønsker at holde det på den måde. Når man arbejder på en film, kender man ofte rigtig meget til historien og kender derfor også slutningen på filmen eller mulige plottwists m.m. Dette er ikke noget en instruktør er så glad for kommer frem før premieren.
Tænk på hvor hemmelighedsfuld Inception var. Der blev stort set ikke røbet noget omkring historien indtil en måneds tid før premieren.... og her var det Nolan selv der røbede det. Og det var selvom at hundredvis af folk havde arbejdet på den i over et år.
For 2 år siden startede jeg med at arbejde på en film, som jeg endnu ikke må snakke om da den ikke er udkommet endnu. Den skulle dog gerne udkomme i 2011. Fingers crossed. :-=

Mht bedste effekter så tror jeg (som jeg skrev i #8) det bliver Inception eller Tron. Jeg kan ikke rigtigt se hvordan de andre film kan vinde. Inception og Tron bruger dog vfx på 2 meget forskellige måder. I førstnævnte er det med til at fortælle historien, og meget af det kommer de fleste nok ikke til at lægge mærke til, da mange effekter er mere eller mindre usynlige (der er f.eks. flere fuld computerskabte scener, digital doubles m.m.). I Tron er vfx'en en del af historien, men fungerer i højere grad som "eye-candy"... omend det rigtigt nok ser lækkert ud (pånær CG The Dude, som ligner et PS2 spil). Sejren kan gå til enten den ene eller den anden... og ikke så mange andre.
Men det er blot mit bud... Jeg er dog stadig chokeret over at The Golden Compass vandt over Pirates 2 og Transformers, så alt kan ske.
Gravatar

#37 Corgan 13 år siden

Btw lidt underligt at se hvor svagt repræsenteret ILM er i år. Normalt er de jo stærke favoritter, men i år har de kun Iron Man 2... som de ikke engang kan tage hele æren for. Deres andet bud er "The Last Airbender", men den er jo ikke længere med i opløbet.
Gravatar

#38 Babo Rises 13 år siden

Corgan (36) skrev:
at The Golden Compass vandt over Pirates 2 og Transformers, så alt kan ske.


Du mener Pirates 3, for Pirates 2 vandt for visuelle effekter.. Men ja. Compass vandt ufortjent.
Gravatar

#39 Corgan 13 år siden

#38:
Sorry, ja... der skulle have stået "Pirates 3"
Gravatar

#40 Babo Rises 13 år siden

#39

Jeps. Pirates 3 synes jeg var ekstremt flot på det punkt, men havde den ikke også et budget på 300 mil? :-)

Skriv ny kommentar: