Da den originale “The Transporter” udkom tilbage i 2002, var det uden den store fanfare. Filmen var ikke noget kæmpe hit, men formåede dog at tjene en pæn skilling. Efterfølgeren fra 2005 var derefter noget mere profitabel, og treeren fra 2008 var et gedigent hit.
Det så derefter ikke ud som om, at der ville blive lavet flere film i franchisen, der i stedet blev tilpasset til tv som en serie i 2012 uden Jason Statham, der ellers havde haft hovedrollen i alle tre film. Det er endnu uvist, om det bliver til en anden sæson af serien, der ikke har haft den store succes.
Se også: Jason Statham er skurken i “Fast & Furious 7″.
Noget kunne dog tyde på, at serien er lagt i graven, da det er kommet frem, at producer og manuskriptforfatter Luc Besson arbejder på at få gang i ikke blot én ny film, men hele tre af slagsen.
Besson har slået sig sammen med et kinesisk produktionsselskab, hvilket betyder, at de deler omkostningerne mod, at minimum en af filmen finder sted i Kina. Budgettet for hver film vil efter planen være mellem 30 – 40 mio. dollars.
Det er dog endnu uvist, hvad filmene vil omhandle, eller hvorvidt Statham vender tilbage eller ej, ligesom ingen instruktører, manuskriptforfattere eller andre skuespillere endnu er blevet tilknyttet.
#1 Mr AC 11 år siden
Jeg er skeptisk over for et par nye film med Transporter-titlen - Monsier Besson må hjertens gerne lave flere action-film, men jeg ser gerne en ny figur i hovedrollen.
#2 dam090 11 år siden