I et langt interview med TIME fortæller George Lucas om sin karriere, sine fremtidsplaner og om fremtidsudsigterne for filmmediet.

Lucas kommer også ind på det uundgåelige spørgsmål om “Indiana Jones IV”, som han forudser vil blive modtaget på sammen vis som “Star Wars: Episode 1 – The Phantom Menace”:

”Det eneste vi kan gøre er at skade os selv, den vil udelukkende blive kritiseret. Jeg mener, det er ret basalt ‘Phantom Menace’ vi laver. Uanset hvordan du laver den, uanset hvad du gør, så vil den ikke blive som de andre [Indiana Jones film] var mht. betydning og måden hvorpå folk husker dem.”

Lucas indrømmer derfor at de primært laver filmen for deres egen skyld: ”… hvis vi kan have det sjovt med at lave denne her… og lave noget der for os er underholdende, uanset hvad verden synes, så lad os gøre det.”

Lucas fortæller også, at han flere gange har haft diskussioner med Steven Spielberg, om hvorvidt det kommende fjerde kapitel om den pisksvingende arkæolog skal optages på gammeldags film eller – som Lucas foretrækker – digitalt. Han vedkender dog, at Spielberg som instruktør tager den endelige beslutning.



Vis kommentarer (45)
Gravatar

#11 thomas040 18 år siden

for guds skyld... optag den på film....
Failure is a zero out.
Gravatar

#12 filmz-frostfang 18 år siden

Håber bestemt, som andre har sagt, at Spielberg kan holde Lucas i selen, mht cgi og merchandisevenlige characters! Men et eller andet sted har manden jo ret. Uanset hvad de de finder på i den nye Indyfilm, vil den aldrig kunne leve op til folks forventninger! Og samtidig kan jeg jo godt frygte at filmen måske endda kommer til at lide under det samme, som mange af Spielbergs seneste film; alt for lange, med en yderst påtaget happy ending (Munich er undtaget). Det kombineret med Lucas sans for dårlig historie og kvalmende dialog.... Oh, the Horror!
In each of us, there is evil. Pray HE doesn't find it!
Gravatar

#13 blahblah 18 år siden

Problemet er jo at Lucas ikke selv kan se det er en dårlig film, og siger det var fordi den ikke levede op til forventningerne.

Hvilket selvf. også er rigtigt, man forventede en god film, men fik en dårlig en :D
Gravatar

#14 filmz-Quak 18 år siden

Må da være dejligt at man bare kan lave det man selv vil istedet for det kunderne vil have, det kan jeg godt misunde.:-)
Gravatar

#15 David Munch 18 år siden

Etteren havde kun ét kritikpunkt for mig, og det var Jar Jar Binks. Uden ham havde filmen med garanti været langt bedre modtaget..

Men sådan han lægger op med det, så frygter jeg nu SÅ meget Jar Jar Jones.. >.<
Gravatar

#16 hey now 18 år siden

Lucas kan jo have ret i noget af det han siger.
Jeg sætter min lid til Spielberg på den her.
Godspeed into the Mainstream
Gravatar

#17 DarkLight 18 år siden

Men for en diehard fan der faldt fra på Jar Jar, kom der jo 5 skrigende børn til?
Det er da en god forretning.
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#18 BN 18 år siden

Jeg er 100 procent enig med Lucas i det han udtaler. En filmskaber skal følge sin egen vision, og IKKE bare søge at tækkes folks forventninger. Det sidste fører bare til fantasiløse fortsættelser, hvor alt er på beregning.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#19 filmz-darthfrede 18 år siden

Jeg står gerne frem og siger "jeg elsker 'Phantom Menace'"!... and I'm proud of it! Den har utvivlsomt sine fejl, men det gode opvejer fuldt ud det mindre gode. :-)

Bring on "Indy IV"!... men på almindelig film, tak.
We would destroy the Cybermen with ONE Dalek!
Gravatar

#20 maniac 18 år siden

Hvorfor er det folk mener det er vigtigt at det er på alm. film? De digitale kameraer er så vidt jeg ved ved at være fuldt på højde med analog film.

Er det et udtryk for at folk kun hader det fordi Lucas har frembragt teknologien??

Skriv ny kommentar: