M-day d. 5 november

Når den tredje film i Matrix serien, “Revolutions”, får verdenspremiere, bliver det med militær præcision. Ikke alene får filmen premiere samme dag i godt 70 lande verden over, men også på nøjagtigt samme tidspunkt – et tidspunkt de hos Warner kalder Zero Hour.

”Det var en tanke der strejfede os for snart et år siden, og den kom ikke fra Wachowski-brødrene, men faktisk fra selskabet,” udtaler Veronica Kwan-Rubinek, chefen for den internationale distribution. ”Det var noget vi snakke om allerede før “Reloaded” udkom, og det har krævet en stor koordination for at få alle brikkerne til at falde på plads.”

Det bliver en ny og hidtil uset release-strategi i Hollywood. Det tætteste et selskab tidligere har været var “X-Men 2” (Fox) premieren i maj, der havde premiere i 80 lande – dog ikke på samme tidspunkt. Filmen får endda verdenspremiere i almindelige biografer og udvalgte IMAX-biografer.

Den store og nøje tilrettelagte verdenspremiere er ikke kun til for at hype filmen, men også endnu et skridt imod den stigende piratkopiering – den er nemlig typisk størst i de lande der skal vente længst på filmene.

Filmen har premiere d. 5. november kl. 06.00 i biograferne i Los Angeles, hvilket betyder at filmen får premiere kl. 15.00 dansk tid.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Slettet Bruger [3805058863] 21 år siden

#8: LOL

Gravatar

#12 filmz-Boris The Bullitdodger 21 år siden

Uups, my bad...Jeg undskylder ydmygst.
Make Mine Marvel...!

Skriv ny kommentar: