Der er et før og et efter #MeToo i Hollywood. Hvad der var passende opførsel før, er måske upassende i dag. Man tænker, før man taler. Det mener manuskript-forfatter Elizabeth Meriwether.

Se også: Ridley Scott om reshoots: Kevin Spacey må ikke ødelægge vores arbejde

Elizabeth Meriwether står bag Fox-serien “New Girl”, og hun mener, at tonen i det ellers så hellige og kreativt grænseoverskridende ‘writers room’ har ændret sig i kølvandet på #MeToo:

”Manuskript-rummet har altid været et sikkert sted for folk til at diskutere deres mest forstyrrede tanker. Det er et sted, hvor det er meningen, at du fra tid til anden går over stregen, hvis det gøres med respekt. Men nu tænker du: ‘Måske er den her joke upassende’,” siger Elizabeth Meriwether til The Hollywood Reporter.

Dermed kan #MeToo-bevægelsen vise sig at være en dobbeltsidet mønt for Hollywood.

På den ene side bliver der færre overgreb, fordi der kommer fokus på grænser på arbejdspladsen, men på den anden siden kan kreativiteten altså måske blive indskrænket, hvis man skal tro Meriwether.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 nwinther 6 år siden

"Dermed kan #MeToo-bevægelsen vise sig at være en dobbeltsidet mønt for Hollywood."

Nej, VIRKELIG???

Hvem havde troet, at alverdens hysteriske og let oversete mimosers slyngen om sig, med vilde, og ganske udokumenterede beskyldninger, efterfulgt af en fuldstændig fornuftforladt medieverdens fulde opbakning hertil og dyrkning heraf, skulle vise sig _ikke_ at være vejen til det evigt saliggørende?
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#2 Nagash 6 år siden

#1 - Helt enig. Sikke en overraskelse. :(

Skriv ny kommentar: