Manuskriptforfatter fundet til “Star Wars Episode VII”

Da Disney tidligere annoncerede, at de havde oplæg til en ny trilogi af “Star Wars”-film, så var der ikke blot tale om George Lucas’ gamle historieidéer, men derimod tre helt nye oplæg fra “Toy Story 3”-forfatter Michael Arndt.

Se også: Harrison Ford er åben for at spille Han Solo igen i “Star Wars Episode VII”.

Foruden at have skrevet oplægget til den nye trilogi, så er Arndt også udset til at arbejde på manuskriptet for “Star Wars Episode VII” i løbet af næste år, når han er færdig med at skrive den tredje og fjerde film i “The Hunger Games”-serien.

Det er endnu uvist, om Arndt vil være den eneste manuskriptforfatter tilknyttet den nye film. Det er dog tvivlsomt, at det skulle være tilfældet, da store blockbustere som oftest har flere forfattere inde over produktionen.

Desuden går der rygter om, at manuskriptet vil blive gennemgået og kommenteret af en række velansete instruktører, hvoraf Steven Spielberg, Brad Bird og J.J. Abrams nævnes. Det betyder dog ikke, at de er på tale som mulige instruktører – de fungerer blot som et form for ekspertråd.

Et andet rygte går samtidig på, at Disney skulle være opsat på at bringe både Luke, Leia og Han Solo tilbage i den nye trilogi i en noget ældre udgave, og at de især gerne så Mark Hamill vende tilbage. Skulle de også være interesseret i at se Carrie Fisher og Harrison Ford vende tilbage, burde dette ikke være noget problem, da begge har udvist interesse i at vende tilbage.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (42)
Gravatar

#1 The Insider 12 år siden

Badass valg.
War. War never changes.
Gravatar

#2 Geekalot 12 år siden

blir spændende at se hvad han kan gøre for Starwars universet :)
Gravatar

#3 gi-jones 12 år siden

Ikke et dårligt valg overhovedet. Det varmer mit hjerte at se, at de går efter en "rigtig" manuskriptmand. Hvis man har arbejdet for Pixars script-afdeling har man en stor stjerne i min bog.

Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#4 gi-jones 12 år siden

Er det i øvrigt kun mig der ønsker mig Brad Bird i instruktørstolen?
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#5 danish99 12 år siden

Den første hunger games var dårlig, lige som twilight teenager film.
King
Gravatar

#6 cunninglinguist 12 år siden

Jeg håber ikke der går John Carter i den fra Disney.
Gravatar

#7 Slettet Bruger [3913666921] 12 år siden

cunninglinguist (6) skrev:
Jeg håber ikke der går John Carter i den fra Disney.


Mon dog? Star Wars er et superstort brand, John Carter er en figur som kun ganske få kendte i forvejen og nok primært fejlede pga. en dårligt planlagt PR-kampagne.
Gravatar

#8 evermind 12 år siden

cunninglinguist (6) skrev:
Jeg håber ikke der går John Carter i den fra Disney.


Hvis du mener, at du ikke håber, filmen bliver i retning af John Carter, kan jeg kun være uenig: Med John Carter viste Andrew Stanton sagurasme George Lucas a.k.a. Bearded Jabba, hvordan god, udenjordisk ramasjang skal skrues sammen. Baghjul til hele den nye Star Wars-trilogi lige dér! :)

Og jeg bifalder også valget af endnu en Pixar-mand - go Arndt!!
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#9 Kruse 12 år siden

gi-jones (4) skrev:
Er det i øvrigt kun mig der ønsker mig Brad Bird i instruktørstolen?


Nope, den er jeg også med på :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#10 elwood 12 år siden

Det betyder dog ikke, at de er på tale som mulige instruktører - de fungerer blot som et form for ekspertråd.

Aka. det nye Jedi Counsel...
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"

Skriv ny kommentar: