JJ Abrams vil også bruge Carrie Fisher-klip fra “The Last Jedi” i “Episode IX”.
“Force Awakens”-instruktøren, JJ Abrams, vil angiveligt ikke kun bruge materiale fra “Episode VII”, når de skal få afdøde Carrie Fisher tilbage på skærmen i “Episode IX” – der vil også være klip fra Rian Johnsons “The Last Jedi”.
Det skriver Star Wars News Net på baggrund af information fra Carrie Fishers bror, Todd Fisher.
Da det blev annonceret, at Carrie Fisher skulle være med i den kommende “Episode IX”, lød det, at man ville bruge ubenyttet materiale specifikt fra “Force Awakens” – læs mere her.
Men der vil altså også være materiale med Carrie Fisher fra “The Last Jedi”, hvor der, ligesom med “Force Awakens”, er flere ubrugte minutter at hente – ifølge Todd Fisher.
Broren til Carrie Fisher fortæller ligeledes, at der er store overraskelser i vente med dette ubrugte materiale og med Carrie Fishers rolle som Leia.
#1 nathue 6 år siden
#2 Gorman 6 år siden