Den tredje film baseret på Dan Browns “Da Vinci Code”-bogserie, “The Lost Symbol”, er under opsejling og har nu fået Danny Strong tilknyttet som manuskriptforfatter.
Se også: Den tredje “Da Vinci”-film får ny manuskriptforfatter – Dan Brown.
Strong har tidligere skrevet manuskripter til tv-film som “Recount” og “Game Changer”, men har også brugt tid foran kameraet med roller i film som “Dangerous Minds” og “Pleasantville” samt tv-serier som “Buffy the Vampire Slayer”, “Seinfeld” og “How I Met Your Mother”.
Der har tidligere været forlydender om, at Dan Brown selv ville stå bag manuskriptet til filmen, men nu har Strong altså overtaget.
“The Lost Symbol” foregår i Washington, hvor kryptografen Robert Langdon denne gang bliver sat til at afkode nogle mystiske symboler, der fører ham på sporet af den mystiske frimurerorden. Tom Hanks er sat til at vende tilbage i rollen som Langdon.
Ron Howard, som instruerede de to første film, “Da Vinci Mysteriet” og “Engle & Dæmoner”, vil denne gang producere filmen sammen med Brian Grazer, som også producerede de to første. Mark Romanek (“Never Let Me Go”) er i stedet sat til at overtage som instruktør.
#11 Mister Marvel 12 år siden
At den så blir meget amerikansk (uden at afsløre noget i bogens handling) , jamen det går nok, fordi nogen emnerne er også meget universielle og globale , og så vil jeg ikke sige mere, da det jo ikke er sikkert at alle har læst bogen.
#12 Riqon 12 år siden