Hvis Lucasfilm beslutter sig for at lave en film om den unge Luke Skywalker, så ser Mark Hamill helst Jacob Tremblay i rollen.

Vi har allerede set film med den unge Anakin Skywalker. Og om et par måneder så venter den unge Han Solo i “Solo: A Star Wars Story“. Men hvad med den unge Luke Skywalker?

Skulle Lucasfilm en dag få lyst til at lave en film om ham, så hjælper den gamle Luke, Mark Hamill, gerne med forslag til hvem, der ville være bedst i rollen:

”Den, jeg ville elske, er Jacob Tremblay,” siger Hamill til Variety.

Det ville i så fald blive en ganske ung udgave af Luke Skywalker, da Tremblay kun er 11 år.

Alligevel har unge Tremblay allerede en stor karriere bag sig trods sin unge alder.

Han brød igennem i 2015 med den Oscar-nominerede “Room“, som han blev SAG-nomineret for. Senere i år kan vi opleve ham i den nye “The Predator”.

 



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Justin 6 år siden

En meget farlig rolle !


Skriv ny kommentar: