Tegneserieskaberen og -forfatteren Mark Millar, som er manden bag “Wanted” samt den kommende “Kick-Ass”, kan i et interview med Empire Online fortælle om sine planer for en otte timers lang episk “Superman”-filmhistorie, der skal følge hele Kal-Els liv fra hans fødsel på planeten Krypton, til han tusind år efter er det sidste levende væsen på Jorden.

Millar kan røbe, at han har arbejdet tæt sammen med “en af Hollywoods store actioninstruktører” – som han dog ikke kan afsløre navnet på endnu – på en manuskriptidé til, hvad han kalder Superman-historiernes magnum opus, der vil adskille sig betydeligt fra den seneste filmversion over den kappeklædte tegneseriehelt, “Superman Returns”.

Idéen til den nye fortolkning af den ikoniske helt er en otte timer lang saga, opdelt i tre film, der skal udgives med et års mellemrum i stil med “Ringenes herre”-trilogien.

Mark Millar uddyber om projektet: ”Det bliver ligesom Michael Corleone i ‘Godfather’-filmene; Hele historien fra begyndelsen til slutningen. Man ser, hvor han starter, hvordan han bliver den, han er, og hvor det tager ham hen. ‘The Dark Knight’ viste os, at man kan tage en tegneseriefranchise og lave en alvorlig film, og jeg tror, filmselskaberne er klar til at lytte til større idéer nu.”

“Problemet med ‘Superman Returns’ ville svare til, at man udgav ‘Star Wars’ i ’77, ‘Emperiet slår igen’ i ’80 og derpå ventede 28 år på at udgive ‘Jedi-ridderen vender tilbage’. Den [‘Superman Returns’] var bare ikke relevant. Jeg forstår godt, hvad Bryan Singer forsøgte at gøre; at hylde Richard Donners originale vision, men jeg synes, man skulle lave en hyldest ved at lave noget fuldstændig anderledes.”

Til sin egen idé til den omfangsrige historie beretter han: ”Jeg ønsker at begynde på Krypton for tusind år siden og så slutte med Superman helt alene på Jorden, det sidste levende væsen på planeten, mens den gule sol bliver rød og begynder at blive en supernova, og han mister sine kræfter.”



Vis kommentarer (40)
Gravatar

#21 Spanner 16 år siden

mens den gule sol bliver rød og begynder at blive en supernova


Solen har ikke masse nok til at blive en supernova

[/nørd]
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#22 Ceepa 16 år siden

Håber så sandelig det er John Woo han har snakket med xD
Gravatar

#23 [ikke godkendt bruger] 16 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
"I love the smell of napalm in the morning..."
Gravatar

#24 filmz-Raul1001 16 år siden

jeg kan ikke rigtig forstå hvorfor han mister sine kræfter, af den der supernova :)
Gravatar

#25 HonoDelLoce 16 år siden

#24

Næh, i teorien burde han vel først miste kræfterne EFTER supernovaen :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#26 Blacksanta 16 år siden

Første gang jeg nogensinde har læst/set/hørt/osv. om Superman, og faktisk syntes det lød lidt spændende.. Har altid syntes Superman-karakteren var fesen, og wannabe-Jesus-agtig..

Dog syntes jeg det er lidt en skam, at han nævner hvordan de sidste del af trilogien skal afsluttes :s

men, som alt andet "EPISK!", så tager jeg den også lige med et gran salt :)
Gravatar

#27 sizanx 16 år siden

Det lyder fedt, men jeg synes bare den nuværende dragt ikke passer til en alvorlig film. Fx synes jeg også at det var absurd at Batman var i fuld Batman kostume i banken når han udforskede i banken og talte med the cheif. Det så bare total idiotisk ud :D
Gravatar

#28 hey now 16 år siden

Lyder rigtig spændende, men som noget der først bliver en realitet om MANGE år.

Mener nu at Superman Returns var en fantastisk film og glæder mig rigtig meget til Singers efterfølger.
Godspeed into the Mainstream
Gravatar

#29 hey now 16 år siden

Lyder rigtig spændende, men som noget der først bliver en realitet om MANGE år.

Mener nu at Superman Returns var en fantastisk film og glæder mig rigtig meget til Singers efterfølger.
Godspeed into the Mainstream
Gravatar

#30 hey now 16 år siden

Lyder rigtig spændende, men som noget der først bliver en realitet om MANGE år.

Mener nu at Superman Returns var en fantastisk film og glæder mig rigtig meget til Singers efterfølger.
Godspeed into the Mainstream

Skriv ny kommentar: