Martin Scorsese modtager ved den 67. Golden Globe-uddeling æresprisen Cecil B. DeMille Award for sit ”enestående bidrag til underholdningsbranchen.”

Tidligere har bl.a. Steven Spielberg, Warren Beatty, Anthony Hopkins og Michael Douglas modtaget prisen.

Scorsese har tidligere vundet Golden Globe-priser for bedste instruktør på “The Departed” og “Gangs of New York”, og han var desuden nomineret for “Raging Bull”, “Goodfellas”, “The Age of Innocence” og “Casino”.

Golden Globe-showet løber af stabelen 17. januar.

Martin Scorsese er næste gang biografaktuel med thrilleren “Shutter Island”, som får premiere 18. februar. Traileren til filmen kan ses her.

Se også: Martin Scorsese laver film om Frank Sinatra.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Skeloboy 15 år siden

#10 - præcis. Så er det jo bare fedt, hvis han fortsætter...

Gangs, Departed, Aviator er ikke på højde med hans klassikere, men det helt sikkert rigtig gode bedrifter. Og med Shutter Island ser det ud til, at han har masser i sig endnu:)
Gravatar

#12 filmz-Narniabæver 15 år siden

Så nogen Father of the Pride?

Siegfred & Roy havde besøg af Scorsese i det afsnit, hvor de ville have lavet en film om dem selv!
Chip: Rescue Rangers, away!

Skriv ny kommentar: