MCU-plakaten til “The Falcon and the Winter Soldier”-serien blev fremvist ved weekendens D23 Expo.
De er Steve Rogers’ nærmeste allierede. Men efter “Avengers: Endgame” må Sam Wilson og Bucky Barnes nu klare sig selv.
Det sker i MCU-serien “The Falcon and the Winter Soldier”, der havde en første plakat klar ved D23 Expo.
Kari Skogland er udnævnt som instruktør, imens Anthony Mackie og Sebastian Stan spiller seriens titelroller.
Daniel Brühl og Emily VanCamp vender retur som henholdsvis Baron Zemo og Sharon Carter, imens Wyatt Russell spiller John Walker – også kendt som Super-Patriot – der af regeringen er udset som afløser for Steve Rogers.
Det er manuskriptforfatteren bag “John Wick”-trilogien, der skriver denne MCU-serie i seks afsnit – læs om det her.
“The Falcon and the Winter Soldier” får premiere i efteråret 2020 på Disney Plus.