Kevin Feige mindes publikums reaktion på nøglescene i “Avengers: Endgame” – en påmindelse om fremtiden for MCU-fans.
Marvel-fan Scott Gustin har delt publikums reaktion i biografen på scenen, hvor Captain America løfter Mjölnir og udfordrer Thanos.
Nu deles publikums jubel over “Avengers: Endgame” videre af selveste Kevin Feige, der på det seneste har måtte udskyde de næste mange MCU-film på grund af coronakrisen, hvilket giver den største pause nogensinde i Marvel Cinematic Universe:
”En rar påmindelse om, hvad vi alle lavede for næsten præcis et år siden… En rar påmindelse om, hvad vi alle vil gøre igen en dag,” skriver Kevin Feige.
Som verdens største film nogensinde samlede “Avengers: Endgame” i den grad verdens filmelskere i biografen sammen i en film, der handlede om tiden efter den store katastrofe i “Infinity War” – og reaktionen derpå.
På samme vis har coronakrisen været en katastrofe for den virkelige verden, for biograferne og for Marvel. Men Kevin Feige tror altså på en stor tid igen for filmmediet i biograferne på den anden side at krisen.
Læs også ‘Marvel har nu meldt hele MCU ud frem til 2022 – på nær én titel‘.
A nice reminder of what we were all doing together almost exactly 1 year ago. A nice reminder of what we will all be doing together someday again. #AvengersEndgame https://t.co/l8Tm8Kj2DC
— Kevin Feige (@Kevfeige) April 7, 2020