Mange superheltefans deler sig op i to grupper: enten er man til DC Comics dystre selvtægtsmænd som Batman, eller så er man til Marvels mere farverige og ironiske mænd og kvinder i stramtsiddende dragter, som man ser det i den aktuelle “Avengers: Age of Ultron”. Den forskel har Marvel ikke tænkt sig at ændre ved.
Se også: Joss Whedon fjernede bedste Marvel-scene nogensinde fra “Age of Ultron”
Det afslører Marvel-chefen Kevin Feige i en historien bragt af The Playlist. Her fortæller Feige, at Marvels cinematiske univers (MCU) aldrig vil blive mørkere eller mere dystert.
For selv om Marvels Netflix-serie “Daredevil” har en mere dyster tone, end vi ellers plejer at se fra Marvel, så er det ikke et tegn på, hvad der er i vente i fremtiden, forsikrer Feige.
Det er nemlig humoren, der er essensen i Marvels film, forklarer Feige, så MCU vil ikke gå i den dystre retning, hvor alt er så alvorligt.
Det er måske meget klogt af Marvel-chefen at følge den taktik: “The Avengers” og “Avengers: Age of Ultron” er således de to film med de største åbninger i biografhistorien.
#1 Kviesgaard 9 år siden
Er i det store hele ganske godt tilfreds med den måde, som Marvels egne film tager sig ud, så ingen grund til, at ændre på det koncept.
Eller sagt på en anden måde:
If it ain't broken, don't fix it.
#2 Geekalot 9 år siden
Deres nye version af Batman med Bale virkede deres dystre univers godt, men det betyder ikke man behøver gøre det ved hele deres univers.
#3 Kaversmed 9 år siden
Jeg synes dog heller ikke at det super seriøse altid er vejen at gå, men kan godt blive en smule træt af Marvels "større og vildere = bedre"-tilgang, hvis det overhoved giver mening. :D
Newt: It won't make any difference...
#4 Den fede 9 år siden
#5 Mikkel Abel 9 år siden
#6 Gasivodo 9 år siden
Måske den var fra før Dé fandt "opskriften" på deres produkt?
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#7 quin 9 år siden
Ikke lavet af Marvel, kan ikke lige huske hvem der havde rettighederne. Marvel's første film var vist Iron man.
#8 MystiskeMox 9 år siden
DareDevil serien er for mig ikke oppe at ringe efter de første 6 afsnit. Der sker for lidt og kampene er ret dårligt lavet, forstået på den både at det er bare det samme om og om igen. Her kunne de i den grad lære af fx Batman eller andre superheltefilm.
Endvidere har jeg i meget langt tid efterlyst at der kom mere alvor ind i flere film generelt og at man i hvert fald en del tilfælde skruede noget ned og måske endda helt ned for den humor der nærmest altid bliver skrevet ind i mange film. Jeg vil også gerne have humor, men det bliver for ensformigt når det altid skrives ind.