Lucasfilm hyrer makkerpar til at udvikle nyt Star Wars-projekt – enten til biografen eller Disney+.

“Sleight”-instruktør J. D. Dillard og “Luke Cage”-forfatter Matt Owens er blevet hyret til et nyt Star Wars-projekt.

Kilder siger til The Hollywood Reporter, at det endnu er uvist, om projektet skabes med henblik på en biografpremiere eller til streaming på Disney Plus.

Efter premieren på “The Rise of Skywalker” er der aktuelt ikke officielt “Star Wars”-film under udvikling, mens der arbejdes på en række serier til Disney Plus – heriblandt Sæson 2 af “The Mandalorian”.

Plottet til det nye projekt er endnu ukendt, men hænger angiveligt hverken sammen med det, som Marvel-chef Kevin Feige skal producere, eller det, som “The Last Jedi”-instruktør Rian Johnson er hyret til.

J. D. Dillard er et relativt ubeskrevet blad, mens Matt Owens er kendt for at skrive Marvel-serier som “Luke Cage”, “The Defenders” og “Agents of S.H.I.E.L.D.”.

Læs også ‘Marvel-instruktør køres i stilling til Star Wars – får konsekvenser for storfilm‘.

Den næste endnu titelløse Star Wars-film er premieresat til den 16. december i 2022.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 The one is back 4 år siden

Star Wars går en usikker fremtid i møde

Skriv ny kommentar: