“Ant-Man 3” bliver ikke en sommerfilm – åbner Phase 5 i MCU.

Peyton Reed er som bekendt blevet hyret til at stå i spidsen for “Ant-Man 3”, som han har gjort det med “Ant-Man” og “Ant-Man and the Wasp”.

Begge film var i henholdsvis 2015 og 2018 årets sommerfilm fra Marvel Studios, men det ændrer sig nu med “Ant-Man 3”.

Det har længe været forventet, at “Ant-Man 3” ville få premiere d. 29. juli i 2022, men det bliver næppe tilfældet.

Den normalt troværdige Marvel-insider Charles Murphy placerer nu i stedet “Ant-Man 3” på åbningsdatoen for Phase 5 – d. 18. februar i 2022.

Det sker forud for São Paulo Comic Con, hvor det ventes, at Kevin Feige vil afsløre nyt om MCU.

Læs også ‘Kevin Feige annonceret til stor MCU-præsentation i næste uge – afsløringer i vente‘.

Dermed er sommerdatoen åben i 2022. Tidligere har “Guardians of the Galaxy”- og “Spider-Man”-filmene også fungeret som sommerfilm i MCU.

“Spider-Man 3” får dog premiere i sommeren 2021, imens intet endnu er meldt ud om “Guardians of the Galaxy 3”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: