Joe Russo bekræfter nu, at “Endgame” bliver den hidtil længste MCU-film.

Verdens største biografkæde – AMC Theaters – har tidligere angivet, at “Avengers: Endgame” bliver 182 minutter – læs om det her.

Det er bare ikke helt korrekt. Marvel-filmen bliver ganske vist over tre timer – men kortere end først antaget. 62 sekunder kortere.

Instruktør Joe Russo bekræfter nu, at “Avengers: Endgame” bliver 180 minutter og 58 sekunder:

”Jeg mener, det er tre timer og 58 sekunder,” siger Russo til ComicBook.

Det er selv samme spilletid, som The Hollywood Reporter rapporterede om i sidste weekend.

Dermed bliver “Endgame” officielt markant længere end den hidtil længste MCU-film.

“Infinity War” har aktuelt Marvel-rekorden med 149 minutter.

“Avengers: Endgame” får dansk premiere d. 24. april.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 adampaez 5 år siden

Forstår godt der bliver snakket om en spilletid når den er oppe omkring de 3 timer, men det kan da være rivende ligegyldigt om den er 182 minutter eller 181. Jeg er skuffet over at den nu er over 1 minut kortere end først antaget! Sagde ingen nogensinde.
Gravatar

#2 HighFlyer15 5 år siden

Lige præcis. Det er så ultra ligegyldigt.
Gravatar

#3 nwinther 5 år siden

Hvorfor er det en "afsløring"? Jeg kan ikke mindes, at det nogensinde har været interessant, hvor længe en film varer, medmindre der er tale om et rekordforsøg.

Det samme gælder "afsløringer" af filmplakater mv.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman

Skriv ny kommentar: