Det har ikke været tydeligt for alle. Afgik voksne Groot ved døden i “Guardians of the Galaxy”? Eller blev han genfødt som Baby Groot, der medvirkede i “Guardians of the Galaxy Vol. 2”? Nu gør instruktør James Gunn det klart.

Se også: Mark Hamill skal måske medvirke i “Guardians of the Galaxy Vol. 3″

For James Gunn går nemlig ikke ind for, at man kan vende tilbage fra de døde på film. Når man er død, så er man død. Derfor er Groot altså død – Baby Groot er hans søn:

”Den første Groot er død. Baby Groot er hans søn,” skriver James Gunn på Twitter.

Forvirringen har ikke været mindre af, at Vin Diesel har lagt stemme til begge karakterer med samme begrænsede ordforråd: ‘Jeg er Groot’.

Men der er altså tale om far og søn, og de deler således ikke minder og oplevelser – Baby Groot aner ikke, hvad der skete i den første film.

“Guardians of the Galaxy Vol. 3” får premiere i 2020.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Gasivodo 5 måneder siden

Hvorfra ved FILMZ, at træer ikke har gentisk hukommelse/erindringer, der gives videre til deres stiklinger? ;-)

edit: FLIMZ til FILMZ :-D

Skriv ny kommentar: