Taika Waititis “Jojo Rabbit” har vundet People’s Choice Award ved Toronto International Film Festival – det gør Fox-filmen til tidlig Oscar-favorit.
Der uddeles først Oscar-priser til februar. Alligevel er award-sæsonen frem mod Oscar-showet nu skudt i gang.
De første vigtige priser blev uddelt ved Venedig Film Festival, der blev vundet af “Joker” – sidste år gik Guldløven til “Roma”, der siden vandt Oscar for bedste instruktør.
Men “Roma” vandt ikke Oscar for bedste film – den gik i stedet til “Green Book”, der vandt TIFF People’s Choice Award – den er i år gået til “Jojo Rabbit”.
Dermed må MCU-instruktør Taika Waititi nu regnes blandt de store favoritter til Oscar-showet med Fox Searchlight-filmen, hvor instruktøren selv spiller Adolf Hitler.
Tidligere er den vigtige Toronto-pris gået til andre Oscar-vindere som “12 Years a Slave”, ” The King’s Speech”, “Slumdog Millionaire” og “American Beauty”.
Se traileren til “Jojo Rabbit” lige her.
“Jojo Rabbit” får dansk premiere d. 16. januar.