Scarlett Johansson og Adam Driver får hver en teaser-trailer til Noah Baumbachs “Marriage Story”.

Det er en historie om et ægteskab imellem en mand og en kvinde. Derfor også to trailers til “Marriage Story” fra Netflix.

Således fokuserer “Marriage Story” på de to forskellige synsvinkler i Netflix-filmen, der er udtaget til hovedkonkurrencen på Venedig Film Festival.

Netop festivalen i Venedig regnes ofte for et godt afsæt frem mod Oscar.

Biograferne er dog stærkt utilfredse med Venedig-udtagelsen af “Marriage Story” – læs om det her.

Foruden Marvel-skuespilleren Scarlett Johansson og “Star Wars”-skuespilleren Adam Driver medvirker også navne som Laura Dern, Alan Alda og Ray Liotta.

“Marriage Story” får premiere på Netflix til efteråret.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: