Michael K. Williams medvirkede i den “Han Solo”-film, som Phil Lord og Chris Miller var instruktører på. Men da de blev erstattet med Ron Howard skulle store dele optages om, hvilket Williams ikke kunne finde tid til – derfor erstattes han nu af Paul Bettany.
Se også: ”Star Wars”-instruktør klipper skuespiller ud af “Solo” på grund af reshoots
Det er Slashfilm, der erfarer, at Paul Bettany nu gæster en anden Disney-franchise i form af “Star Wars”.
Bettany er som bekendt allerede Vision i Disneys Marvel-univers, imens han nu kommer med på afbud i Disneys “Star Wars: Han Solo”.
Her er Bettany udset til at erstatte Michael K. Williams’ hemmelige rolle, der dog muligvis ændres til en anden karakter, men som vil udfylde den samme funktion i plottet.
Og det giver god mening, at Ron Howard hiver netop Paul Bettany ind i sidste øjeblik som erstatning på de omfattende nye optagelser.
Således har Bettany tidligere arbejde sammen med Howard på film som “Et smukt sind” og “Da Vinci mysteriet”.
“Solo” får premiere d. 24. maj.