Så er den igen gal. Senest fik Scarlett Johansson kritik for at hvidvaske en asiatisk rolle i “Ghost in the Shell”, nu er turen så kommet til Marvel Studios. Kritikken rammer for castingen af Tilda Swinton som den tibetanske karakter The Ancient One i den kommende “Doctor Strange”.
Se også: Første trailer: Se Mads Mikkelsen i Marvels “Doctor Strange”
Marvel indrømmer da også, at det er ganske bevidst, at de ikke har gjort rollen tibetansk:
”Hvis du anerkender, at Tibet er et sted, og at han er tibetaner, så risikerer du, at en milliard mennesker synes, at det er bullshit, og at den kinesiske regering siger: ‘Hey, du ved en af de største biograf-lande i verden? Vi har besluttet ikke at vise din film, fordi du valgte at blive politisk’,” siger C. Robert Cargill, manuskriptforfatter til “Doctor Strange”.
Nu uddyber Marvel Studios så officelt, hvorfor Swinton er valgt til at spille The Ancient One:
”The Ancient One er ikke en eksklusiv titel for én karakter, men det er et kælenavn, der er givet videre igennem tiden, og i den her film er det en keltisk karakter,” udtaler Marvel ifølge Collider.
Er det okay at ændre en karakter for ikke at fornærme Kina?
“Doctor Strange” får premiere den 3. november.
#31 Stetso-G 8 år siden
Min pointe er, at Tibet er et ret varmt emne politisk set, og derfor er det ikke særlig smart at rode rundt i 'racerne' og caste fx en japaner eller vietnameser til at spille tibetaner.
Ikke at jeg er uenig i, hvor fjollet det hele er. Jeg siger bare, at det kunne være de tanker, der lå bag.