Guy InChair samler underskrifter ind med krav om lilla løber til “Avengers: Endgame”-premieren.
Han ejer AvengersEndgame.com og går under troll-navnet Guy InChair. Aktuelt leder det uofficielle website videre til en underskrifts-indsamling til fordel for et farveskifte på den røde løber til næste MCU-premiere.
Således kræver Guy InChair, at den røde løber erstattes med en lilla en af slagsen for at ære Thanos. Derudover ønsker Guy InChair sig to VIP-billetter til premieren samt efterfesten.
Det har denne internet-troll længe ønsket sig i bytte for AvengersEndgame.com.
Tidligere har AvengersEndgame.com ført videre til Fox-kampagnen for “Once Upon a Deadpool” – også dengang med at krav til Marvel Studios om VIP-billetter til “Endgame”-premieren.
Det fik Guy InChair dog ikke, men derimod en personlig tak fra “Deadpool”-stjernen Ryan Reynolds – læs om det her.
“Avengers: Endgame” får – med eller uden lilla løber – dansk premiere d. 24. april.