Marvel er splittet på film. Marvel Studios laver “Avengers”, Fox-Marvel har “X-Men”, imens Sony ejer “Spider-Man”. Men der er måske samling på vej. Fox er interesseret i at samarbejde med Marvel Studios.

Se også: ”X-Men”-skuespiller: Jeg er klar på et “Deadpool/Quicksilver”-crossover

Det har Sony som bekendt allerede valgt at gøre, idet det nu er Marvel Studios, der producerer “Spider-Man” for dem. Og den aftale er Fox-Marvel angiveligt lun på at efterligne:

”Jeg har hørt fra mine kilder, mine små fugle, at Fox og Marvel har talt sammen, at der er interesse fra Fox, de synes, at det er cool, det, de har gjort med Sony og Spider-Man,” siger Matt Key, der er tidligere skaber af Marvel Movie News, til Collider.

Key konkluderer dog, at en mulig aftale har lange udsigter: ”Vi er flere år fra, at det måske sker.”

Fox har haft blandet succes med deres Marvel-film. “Fantastic Four” har floppet, imens “Deadpool” var en stor succes, og “X-Men”-franchisen kører solidt uden at nå “Avengers”-højder. Nu kan alle de mange Marvel-helte altså måske mødes i fremtiden.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Kaversmed 8 år siden

Jeg spørger bare: Hvorfor?

Lyder super uinspirerende, hvis jeg skal være helt ærlig. Næsten lige så uinspirerende som Aliens vs. Predator og Jason vs. Freddy. Sådan nogle film bliver udelukkende lavet som fan service, og handler ikke længere om at skabe en interessant filmoplevelse - det er et ultra tyndt grundlag, disse film efterhånden bliver skabt på og endnu mere dødssygt at se på.

Jeg er ikke tegneserie-entusiast, så skal ikke kunne sige, om det her ville være en våd drøm, der går i opfyldelse for nogle. Jeg udtaler mig bare som ganske alm. film-entusiast (der stadig godt kan lide superhelte), og jeg synes altså ikke nødvendigvis at større/mere/vildere er så skide interessant længere.

Giv mig en anden grund til at se jeres film, udover "i denne film har vi endnu flere superhelte med!"
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#2 Geekalot 8 år siden

Det håber jeg så bare aldrig nogensinde der sker. Begge universer ved Marvel er rigtig gode, men tvivler på de kan få det sat sammen så det vil blive godt og give mening.
Gravatar

#3 jamiemsm 8 år siden

hvis det endelig sker hvordan vil de forklare 2x quicksilver? ved godt den ende ikke er lige så frisk som den anden mere, men stadig ? :P
Gravatar

#4 Mads47 8 år siden

jamiemsm (3) skrev:
hvis det endelig sker hvordan vil de forklare 2x quicksilver? ved godt den ende ikke er lige så frisk som den anden mere, men stadig ? :P


Her kan de nemt trække på de forskellige universer der findes i Marvel, det er sket at Deadpool har dræbt Deadpool fra en anden jord, det samme med Wolverine.

Skriv ny kommentar: