Tilbage i maj kunne Matt Damon berette, at “The Bourne Ultimatum” ville blive den sidste film i serien for hans vedkommende, men for nyligt kunne skuespilleren i et interview afsløre, at han alligevel ikke vil udelukke en film til i den actionfyldte spændingsserie om manden uden navn, Jason Bourne.
”Figuren betyder personligt meget for mig, fordi figuren har gjort så meget for min karriere. Det sætter mig i en position, hvor jeg har mange flere valg med hensyn til hvilke slags film, jeg har lyst til at lave,” udtaler Damon til Reuters.
”Hvis instruktøren Paul Greengrass om nogle år måske var interesseret i at lave endnu en, ville jeg skam også gøre det. Jeg tror ikke, nogen af os helt har fulgt karakteren til døren endnu.”
Hvis Greengrass, der instruerede “Bourne duellen” og “The Bourne Ultimatum”, skulle beslutte sig for at udarbejde en fjerde film, er det sandsynligt, at den nye film vil benytte sig af den fjerde bogs titel, “The Bourne Legacy”.
#31 BN 17 år siden
Slutningen på "Supremacy" var helt sikkert god - jeg elsker virkelig den slutning med
Men nu er jeg også - hvad den type spændingsfilm angår - tilhænger af ordentligt forløsende/opklarende slutninger, og derfor er jeg ligeså glad for slutningen på "Ultimatum", som jeg finder fuldt ud tilfredsstillende, ja, faktisk temmelig genial, fordi den minder om - og danner en rød tråd tilbage til - allerførste scene i den første film.
Den humor, der ligger i Bourne's replik "Get some rest, Pam, you look tired" og Pam[ela] Landy's blik mod vinduet, og den triumferende "jeg snød jer og slap fra jer"-effekt af Moby's hylende synthesizer-lyd, genfinder man i slutningen af "Ultimatum", hvor den tilsyneladende livløse Bourne begynder at svømme i sikkerhed, i samme øjeblik som speakeren på tv-nyhederne beretter at Bourne's lig ikke er blevet fundet og hvor Moby's triumferende synthesizer-lyd begynder lige efter (eller var det samtidig med) Nicky's smil?
.
De behøver ikke lave en 4'er efter en så god afslutning - men hvis både Paul Greengrass og Matt Damon en dag gør det alligevel, skal jeg da afgjort se filmen!
#32 loki 17 år siden
Mini-spoiler fra Ultimatum:
Da de sidder og snakker, siger hun noget der indikerede at de har haft en fortid sammen. Kunne være spændende at kører videre på - men kun som en del af en ny historie.
Og nej tak til en omgang teorrismejagt... men det tvivler jeg også på ville ske. Det ville i alt for høj følge det nuværende paradigm, og de foregående Bournefilm har netop forkuseret på magt/korruption af dem som udaftil er the good guys.
#33 dolphinfriendly 17 år siden
Puha...det er netop et af de elemter jeg helst så blev laaaangt væk. Derudover synes jeg de skal holde sig til de tre film og lad dem stå som en af de mest komplette trilogier, der er lavet overhoevdet.
#34 BN 17 år siden
Ja, så manglede det bare, at de lader Nicky dø, så Bourne skal finde hendes mordere! Ren deja-vu. :-D