For et par uger siden kom det frem, at danske Nikolaj Arcel skal instruere Stephen King-bogserien “The Dark Tower”. Men de gode danske filmnyheder stopper ikke her. Nikolaj Arcel skal sammen med sin faste makker, Rasmus Heisterberg, som han skrev “En kongelig affære” med, nemlig skrive manuskript til en film om Robert F. Kennedy med Matt Damon i hovedrollen.
Se også: Nikolaj Arcel skal instruere filmatisering af Stephen King-bogserie
Filmen får titlen “RFK” omhandlende den amerikanske senator Robert F. Kennedy, der blev myrdet i 1968, da han var på vej til at opstille som amerikansk præsident. Han var også kendt som lillebror til den myrdede præsident John F. Kennedy.
Politiken skriver, at det er en mulighed, at Arcel også skal instruere “RFK”, men at det endnu ikke er fastlagt. “RFK” påbegynder optagelse i 2016, efter at Matt Damon har færdiggjort sin næste film om Jason Bourne.