Marvel-chef Kevin Feige påstår nu, at “Endgame”-titlen har været vedtaget i lang tid.
Det var først, da traileren landede d. 7. december, at “Avengers 4”-titlen officielt blev afsløret. “Endgame”.
Flere ting pegede på “Endgame” som titel før traileren. Ikke mindst da “Avengers 4”-fotograf Trent Opaloch i sommer skrev titlen inde på sit private website.
Men der var også ledetråde i “Infinity War”, hvor Doctor Strange udtaler titlen, hvilket fans bemærkede.
Nu afslører Kevin Feige, at Strange sagde ‘Endgame’, fordi det allerede da var besluttet, at titlen skulle være “Avengers: Endgame”:
”Det var på plads før, vi begyndte at udvikle filmen, eller lige da vi udviklede den. Så da Doctor Strange siger den replik, så er det, fordi vi vidste, at det var titlen,” siger Feige til MTV News.
Marvel-insidere har dog betvivlet den påstand. Således var Marvel-toppen angiveligt i tvivl til det sidste om titlen – valget stod imellem tre titler.
“Avengers: Endgame” får premiere d. 25. april.
#1 vannessa2 5 år siden
#2 Durante 5 år siden
#3 Skak2000 5 år siden