Sam Wilson og Bucky Barnes tager på et globalt eventyr i den første MCU-serie på Disney Plus.

Senere på året er der premiere på den første MCU-serie direkte forbundet til Marvel Cinematic Universe.

Og der bliver tale om en verdensomspændende serie, afslører Marvel med den første handlingsbeskrivelse til “The Falcon and the Winter Soldier”.

Den officielle synopsis afslører, at “The Falcon and the Winter Soldier” udspiller sig efter “Avengers: Endgame”, hvor Sam Wilson/Falcon (Anthony Mackie) og Bucky Barnes/Winter Soldier (Sebastian Stan) sammen tager på et globalt eventyr, hvor de bliver testet på deres evner – og deres tålmodighed.

Daniel Brühl (Zemo), Emily VanCamp (Sharon Carter) samt Wyatt Russell (John Walker/U.S. Agent) medvirker også i Disney Plus-serien.

Det er Kari Skogland (“The Walking Dead”, “The Punisher”), der instruerer et manuskript, som er skrevet af Malcolm Spellman (“Empire”).

Læs også ‘3 MCU-serier præsenteret ved Super Bowl – her er Marvel-teaseren‘.

“The Falcon and the Winter Soldier” får premiere i 2020 på Disney+.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: