Mark Ruffalo åbner for cameo i MCU-serien “She-Hulk”.

Universal Pictures har filmrettighederne til Hulk, men Marvel Studios må gerne bruge karakteren som birolle, hvilket er sket i “Avengers”-filmene samt “Thor: Ragnarok”.

Nu kan endnu en birolle som Hulk være på vej til Mark Ruffalo, der snart skal have en snak om “She-Hulk”, som skabes til Disney Plus:

”Det er meningen, at jeg skal mødes med Kevin Feige for at se, om der er plads,” siger Mark Ruffalo til People.

Det er “Rick and Morty”-manuskriptforfatter Jessica Gao, som skal stå bag “She-Hulk”.

She-Hulk blev den sidste centrale Marvel-karakter, som Stan Lee selv var med til at skabe.

I tegneserierne er hun advokaten Jennifer Walters, som får gamma-kræfter i stil med Hulk.

Dem får hun fra sin fætter, Bruce Banner, der altså sandsynligvis bliver en del af MCU-serien på Disney+.

Læs også ‘Efter Disney Plus-debut: 3 nye Marvel-helte fortsætter i MCU‘.

“She-Hulk” får forventet premiere i Phase 5 af MCU.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: