Mel Gibson hitter med sin håndbæver

I USA valgte filmselskabet bag “The Beaver” – der er instrueret af Jodie Foster og har Mel Gibson i hovedrollen – at rykke premieredatoen efter Gibsons seneste eskapader.

Se også: Mel Gibson igen i problemer pga. racistiske udtalelser.

Nu har “The Beaver” så endelig fået premiere på filmfestivalen SXSW i Austen i Texas, og filmselskabet har forståeligt nok afventet publikums reaktioner med en vis frygt.

Frygten har dog i høj grad vist sig ubegrundet – filmen fik således larmende bifald, da rulleteksterne rullede over lærredet, og efterfølgende har kommentarerne til “The Beaver” generelt været positive.

Jodie Foster får ros for sin instruktion på filmen, og endnu vigtigere for filmselskabet – og filmens potentielle indtjeningsmuligheder – har flere udtalt, at “The Beaver” får Mel Gibson til at fremstå mere sympatisk.

I filmen spiller Gibson en depressiv familiefar, der knap nok er i stand til at fungere i dagligdagen, og som kommunikerer via en hånddukke. Især filmens budskab om at hjælpe de, der er syge og har problemer – uanset om man kan lide dem eller ej – synes at afspejle Gibsons egen situation og har derved vakt genklang hos publikum.

Dog var det ikke alle, der var i stand til at se udover Gibsons opførsel, og enkelte kommenterede, at de ikke kunne glemme eller tilgive Gibsons racistiske udtalelser.

“The Beaver” kan ses i biograferne herhjemme 16. juni, og indtil da er det muligt at se tre nye klip fra filmen her.

Se også: Winona Ryder: Mel Gibson er racist og homofob.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 Kaversmed 13 år siden

Den skal helt klart ses.
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#2 Riqon 13 år siden

Glæder mig virkelig til at se den her. Jeg savner Gibson på lærredet.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#3 jessup 13 år siden

Oprindeligt var snuden på bæveren større, men Gibson at en stor snude ville gøre den rotteagtig.
This is just until June
Gravatar

#4 Antlion 13 år siden

Dog var det ikke alle, der var i stand til at se udover Gibsons opførsel, og enkelte kommenterede, at de ikke kunne glemme eller tilgive Gibsons racistiske udtalelser.


Disse tåber kommer til at gå glip mange kunstneriske oplevelser, hvis de følger sådanne ræsonnementer. Afkaster de samme idioter mon kunst af Caravaggio eller film af Pasolini på samme grundlag?
Gravatar

#5 Kiksmann 13 år siden

Antlion (4) skrev:
Disse tåber kommer til at gå glip mange kunstneriske oplevelser, hvis de følger sådanne ræsonnementer. Afkaster de samme idioter mon kunst af Caravaggio eller film af Pasolini på samme grundlag?


Jeg tror ikke de mennesker går så meget op i hvad de ser når alt kommer til alt.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#6 Slettet Bruger [943562510] 13 år siden

I USA valgte filmselskabet bag "The Beaver" - der er instrueret af Jodie Foster og har Mel Gibson i hovedrollen - valgt at rykke premieredatoen efter Gibsons seneste eskapader.


Dobbelt valgt?
Danish representative at the 68th Venice Film Festival.
Gravatar

#7 Gasivodo 13 år siden

Good for you Mel - Stay in the game!
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
Gravatar

#8 Bruce 13 år siden

#4 Helt korrekt. Håber Mel vil komme tilbage bag kameraet og gøre sit vikinge projekt til en realitet.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#9 StarWarsFan11384EB 13 år siden

Wow, tænk hvis han og Jodie Foster gik hen og vandt en Oscar hver :) Det kunne være fedt.
Gravatar

#10 StarWarsFan11384EB 13 år siden

Best Director: And the Oscar goes to... Jodie Foster!
Best Actor: And the Oscar goes to... Mel Gibson (buuuuh fra alle jøder, sorte og homoseksuelle i salen)
Jeg håber det ordner sig inden da.

Skriv ny kommentar: