I USA valgte filmselskabet bag “The Beaver” – der er instrueret af Jodie Foster og har Mel Gibson i hovedrollen – at rykke premieredatoen efter Gibsons seneste eskapader.
Se også: Mel Gibson igen i problemer pga. racistiske udtalelser.
Nu har “The Beaver” så endelig fået premiere på filmfestivalen SXSW i Austen i Texas, og filmselskabet har forståeligt nok afventet publikums reaktioner med en vis frygt.
Frygten har dog i høj grad vist sig ubegrundet – filmen fik således larmende bifald, da rulleteksterne rullede over lærredet, og efterfølgende har kommentarerne til “The Beaver” generelt været positive.
Jodie Foster får ros for sin instruktion på filmen, og endnu vigtigere for filmselskabet – og filmens potentielle indtjeningsmuligheder – har flere udtalt, at “The Beaver” får Mel Gibson til at fremstå mere sympatisk.
I filmen spiller Gibson en depressiv familiefar, der knap nok er i stand til at fungere i dagligdagen, og som kommunikerer via en hånddukke. Især filmens budskab om at hjælpe de, der er syge og har problemer – uanset om man kan lide dem eller ej – synes at afspejle Gibsons egen situation og har derved vakt genklang hos publikum.
Dog var det ikke alle, der var i stand til at se udover Gibsons opførsel, og enkelte kommenterede, at de ikke kunne glemme eller tilgive Gibsons racistiske udtalelser.
“The Beaver” kan ses i biograferne herhjemme 16. juni, og indtil da er det muligt at se tre nye klip fra filmen her.
Se også: Winona Ryder: Mel Gibson er racist og homofob.
#11 tiany 13 år siden
Jeg tror Mel skal være glad for at han har fået sin oscar, for jeg tror næppe han vinder en igen, lige meget hvor fantastisk han spiller.
Der er simpelthen for mange gamle jøder i Hollywoods magttop, til at han vil have en jordisk chance.
Desværre...
#12 jessup 13 år siden
#13 Fruit4ever 13 år siden