Nye udspil fra “Politiskolen”- og “Ocean’s”-franchisen er på vej til HBO Max.

Det hele begyndte i 1984 med den første “Police Academy”, der siden har fået seks fortsættelser – den seneste fra 1994.

Men så i 2018 kunne “Politiskolen”-stjernen Steve Guttenberg afsløre, at der arbejdes på en “Politiskolen 8”. Siden har man intet hørt til projektet.

Nu erfarer TV Sneak, at WarnerMedia i hemmelighed ganske rigtigt arbejder på mindst en ny “Police Academy”-film med originale skuespillere som Steve Guttenberg og Michael Winslow tilbage i deres roller.

Planen er at give premiere på en “Politiskolen 8” hos Warners kommende streamingtjeneste, HBO Max.

Det samme gælder næste kapitel i “Ocean’s”-franchisen, der foruden den originale trilogi – “11-13” – senest fik sig et spinoff med kvinder i form af “Ocean’s 8”.

Således arbejder Warner-producenter aktuelt på endnu et udspil i franchisen – også til HBO Max.

Læs også ‘WarnerMedia går ind i streamingkrigen – her er indholdet på HBO Max‘.

HBO Max går i luften i USA til maj.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Ryder666 4 år siden

Wow, hvis Michael Winslow er med, er jeg helt sikkert klar til mere politiskolen.

Jeg så, og optog, Michael Winslow sound machine show, da han optrådte, i forbindelse med sci fi messen i Malmø i Sverige, for over 10 år siden. Han lavede den klassiske Hendrix parodi, samt Louis Armstrong, hvis jeg husker rigtigt. What a wonderful world.

Lawrence Makoare, sad også i salen og så showet.

Før showet, mødte jeg Michael, hvor jeg købte en plakat med Michael i uniform hvor der blev gjort reklame for showet.

Plakaten kostede 10kr, og fordi jeg var den sidste i køen, fik jeg autografen gratis.

Jeg spurgte ham desuden også, tidligere på dagen, om han ville lave en sjov lyd, hvilket han gjorde, mens han tog et stykke frugt frem. Vist nok en appelsin.

Michael havde familien med. Vist nok hans søn og kone.

Super flink fyr, by the way.

Jeg optog en 2 timer lang messevideo, hvor hele Michaels show er på. Har det stadig på min eksterne harddisk. Showet varer 39 minutter og lyd og video er i okay kvalitet, udstyr taget i betragtning. Brugte et billigt digitalkamera. Har også plakaten, som er indrammet.

Skriv ny kommentar: