Supermans overskæg: “Mission: Impossible – Fallout”-instruktør Christopher McQuarrie nægter, at han og Paramount kunne have forhindret CGI-barberingen af Henry Cavill til “Justice League”.
Det blev symbolet på fiaskoen med “Justice League”.
I kølvandet på Zack Snyders orlov skulle afløser Joss Whedons mange reshoots finde sted parallelt med optagelserne til “Mission: Impossible 6” – også med Henry Cavill.
I rollen som Superman i “Justice League” skulle Cavill ikke bære et overskæg – det skulle han derimod i sin “M:I 6”-rolle.
Det blev løst på en både dyr og dårlig facon, der betød, at Henry Cavill indspillede “Justice League”-reshoots med sit “Fallout”-overskæg, der blev fjernet i post-produktionen med computer-teknologi.
Resultatet blev som bekendt alt andet end kønt – læs mere om sagen her.
Kunne det ikke have været løst smartere? Billigere? Bedre? Måske med et falsk overskæg på “M:I 6”-optagelserne?
Den kritik afviser “Mission: Impossible – Fallout”-instruktør Christopher McQuarrie nu – de kunne ikke gøre mere for at hjælpe “Justice League”.
I will talk about that in detail with @ChrisHewitt on the @empiremagazine spoiler podcast. The short answer: We made every effort to accommodate JL without negatively impacting our movie. There’s was nothing we could do. https://t.co/5SfrY2zVc9
— Christopher McQuarrie (@chrismcquarrie) July 4, 2018
#1 Inn0c 6 år siden
#2 Morten Vejlgaard Just 6 år siden
#3 Mejse 6 år siden
#4 Nagash 6 år siden
#5 Mejse 6 år siden
men ja det er som om det pludselig bliver gjort til hovedproblemet i filmen, og helt ærligt er det en lille bitte ubetydelig ting.