Michael Bay og Megan Fox er kommet i en lille ordkrig, efter at Fox har udtalt, at hun fandt “Transformers: De faldnes hævn” forvirrende.

”Jeg er med i filmen, og jeg læste manuskriptet, og jeg så filmen, og jeg vidste stadig ikke, hvad der foregik. Hvis du ikke har læst manuskriptet, og du ser filmen og forstår den, er du muligvis et geni. Dette er en film for genier,” udtalte Fox. Samtidig sagde skuespillerinden, at Michael Bays film er drevet af special effects og ikke giver særlig mange udfordringer for skuespillerne.

Da Bay blev konfronteret med Fox’ udtalelser, gav han igen: ”Sådan er Megan Fox. Hun siger nogle latterlige ting, fordi hun er 23 år, og hun har stadig meget at lære.”

Instruktøren var også uenig i hendes kommentarer om Bays skuespillere.


”Jeg er 100 % uenig med hende. Nicolas Cage var ikke nogen stor skuespiller, da jeg castede ham, og det var Ben Affleck heller ikke, før jeg castede ham i ‘Armageddon’. Shia LaBeouf var ingen stor filmstjerne, før han lavede ‘Transformers’ – og derefter eksploderede hans popularitet. For slet ikke at tale om Will Smith og Martin Lawrence fra ‘Bad Boys’,” siger Bay, der også mener, at Megan Fox skylder ham æren for hendes nuværende popularitet.

”Ingen i verden kendte noget til Megan Fox, før jeg fandt hende og gav hende en rolle i ‘Transformers’. Jeg synes, at jeg har haft held med at opbygge skuespillernes karrierer med mine film,” slutter Bay.

Læs mere om Michael Bays film – og skuespillerne, der (ifølge Bay) kan takke Bay for deres succes – i artiklen Michael Bay – Babes, bulder og baysplosions.



Vis kommentarer (112)
Gravatar

#111 Michael Andersen 15 år siden

#110 Ja for enhver ved da at evermind foretrækker rosenkål :P
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#112 evermind 15 år siden

#111 Yeah ... pwned me there! ;)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"

Skriv ny kommentar: