Michael Bay og Megan Fox er kommet i en lille ordkrig, efter at Fox har udtalt, at hun fandt “Transformers: De faldnes hævn” forvirrende.
”Jeg er med i filmen, og jeg læste manuskriptet, og jeg så filmen, og jeg vidste stadig ikke, hvad der foregik. Hvis du ikke har læst manuskriptet, og du ser filmen og forstår den, er du muligvis et geni. Dette er en film for genier,” udtalte Fox. Samtidig sagde skuespillerinden, at Michael Bays film er drevet af special effects og ikke giver særlig mange udfordringer for skuespillerne.
Da Bay blev konfronteret med Fox’ udtalelser, gav han igen: ”Sådan er Megan Fox. Hun siger nogle latterlige ting, fordi hun er 23 år, og hun har stadig meget at lære.”
Instruktøren var også uenig i hendes kommentarer om Bays skuespillere.
”Jeg er 100 % uenig med hende. Nicolas Cage var ikke nogen stor skuespiller, da jeg castede ham, og det var Ben Affleck heller ikke, før jeg castede ham i ‘Armageddon’. Shia LaBeouf var ingen stor filmstjerne, før han lavede ‘Transformers’ – og derefter eksploderede hans popularitet. For slet ikke at tale om Will Smith og Martin Lawrence fra ‘Bad Boys’,” siger Bay, der også mener, at Megan Fox skylder ham æren for hendes nuværende popularitet.
”Ingen i verden kendte noget til Megan Fox, før jeg fandt hende og gav hende en rolle i ‘Transformers’. Jeg synes, at jeg har haft held med at opbygge skuespillernes karrierer med mine film,” slutter Bay.
Læs mere om Michael Bays film – og skuespillerne, der (ifølge Bay) kan takke Bay for deres succes – i artiklen Michael Bay – Babes, bulder og baysplosions.
#11 caks 15 år siden
#12 Hr_sol 15 år siden
Som der tidligere er sagt i denne tråd skal man ikke forvente eller lægge mere i en film som Transformers. Det er en sjov og underholende sommer blockbuster, hvor actionen betyder mere end selve handlingen, hvilket også er helt fint. Jeg syntes selv filmen var meget underholdende, og jeg forstod altså godt filmens handling? Måske jeg er et geni? :)
Derudover vil jeg da lige give Michael Bay det, at jeg faktisk er ret enig med hans udtalelser. Meget muligt det er arrogant sagt, men han bliver også trængt op i en krog og så forsvarer han sig selvfølgelig. Syntes kritikerne er lidt for dømmende over for Michael Bay for tiden, og det lader desværre til at Megan er hoppet med på den bølge af håb om at blive accepteret af dem. Hvilket er lidt en skam, og overfladisk af hende, for ja som Bay siger, så skylder hun ham desværre nok hendes karriere idag.
#13 evermind 15 år siden
Selvfølgelig eksploderede den - det var jo en Michael Bay film!
#14 evermind 15 år siden
Selvfølgelig eksploderede den - det var jo en Michael Bay film!
#15 tranberg 15 år siden
...Og jeg tror du skal lægge lige så meget i Megan Fox og Michael Bay; det tager ikke den store psykoanalyse for at opdage, at de begge er mestrer i det overfladiske og at de aldrig vil blive mere end det. Punktum.
#16 wimmie 15 år siden
Haha! :D
#17 PredatorX 15 år siden
Hehehehe
#18 Zabriskie 15 år siden
En film for genier
#19 Zabriskie 15 år siden
En film for genier
#20 Michael Andersen 15 år siden