Optagelserne til Michael Bays “Transformers 3” er i fuld gang, og instruktøren fortæller nu, at den kommende film vil blive mere seriøs i forhold til “Transformers: De faldnes hævn”.
”En af de ting, vi skiller os af med, er den fjogede komik. Så tvillingerne og de to slang-snakkende robotter er væk,” fortæller Bay, som dog har valgt at bibeholde John Turturros figur, så filmen stadig vil have nogle komiske elementer.
Bay, som ellers normalt ikke er meget for at komme med indrømmelser omkring sine film, siger også, at han påtager sig noget af skylden for, at “Transformers: De faldnes hævn” ifølge mange ikke faldt alt for heldigt ud. Dog mener han, at en af årsagerne var, at det var svært at få stablet 2’eren på benene så hurtigt efter manuskriptforfatternes strejke i 2007-2008.
Se også: ”Transformers 2″ – værst anmeldte Michael Bay-film nogensinde.
Det skulle i hvert fald være sikkert, at 3’eren ikke vil indeholde tre forskellige slutninger, og at de figurer, der dør, forbliver døde.
Bay erkender også, at skurken i 2’eren – Den faldne – ikke var den fedeste figur, og han lover, at skurken i “Transformers 3” vil være mere interessant. Skurken bliver Shockwave, som i 80’er-tv-serien var en robot/laserkanon, som blev diktator på hjemplaneten Cybertron, da de andre Autobots og Decepticons rejste til Jorden.
Klik her for at se et billede af Shockwave.
Indtil videre bliver filmens historie holdt hemmelig, men det skulle dog være sikkert, at en del af filmen vil tage udgangspunkt i amerikanernes og russernes rumkapløb i 50’erne og 60’erne – med antydningen af, at Transformers spillede en hemmelig rolle i forløbet.
Klik her for at læse flere nyheder om “Transformers 3″
#1 Patriarch 14 år siden
#2 gi-jones 14 år siden
#3 Eat this 14 år siden
#4 zamm- 14 år siden
#5 filmz-ab 14 år siden
#6 KayOzz 14 år siden
#7 Nukleon 14 år siden
#8 filmkorn.dk 14 år siden
#9 Kviesgaard 14 år siden
Er det her en del af Michael Bays misvisningskampagne, som vi blev introduceret til under udviklingen af Transformers: De faldnes hævn?
Men at udskyde filmen, indtil man havde et ordentlig manuskript var jo selvfølgelig fuldstændig udelukket. Beslutningen er jo da også blevet retfærdiggjort af de astronomiske summer, som makværket alligevel hev hjem, til trods for den manglende historie/ struktur.
Øv jeg havde håbet på Unicron da jeg var lidt nysgerrige efter at se hvordan han ville se ud i en Bayvision. Men ok Shockwave er da bestemt ikke noget dårligt valg, men hvad nytter det i en film, der ikke udnyttet og udvikler sine karakterer.
Ps. Godt valg af karakterbillede til Shockwave : )
Pps. Efter et lille smut forbi et af transformers fanhjemmesiderne, læste jeg at Transformers 3 vil blive produceret i 3D.
http://movies.ign.com/articles/109/1096422p1.html
Der var også en anden detalje:
#10 JTToft 14 år siden