Filmen om Apples grundlægger Steve Jobs har været plaget af en del problemer allerede inden optagelserne er begyndt. Først droppede Leonardo DiCaprio ud af projektet. Derefter sluttede Christian Bale sig til, men som vi skrev forleden på Filmz, besluttede han sig for at rollen alligevel ikke var noget for ham.
Se også: Christian Bale dropper ud af Steve Jobs-film
Nu har folkene bag filmen angiveligt allerede en ny skuespiller i kikkerten.
Variety kan nemlig fortælle, at ingen ringere end Michael Fassbender er i forhandlinger om rollen som Jobs. Hjemmesiden fortæller dog, at forhandlingerne først lige er startet, så intet er sat i sten endnu.
Den endnu unavngivne Steve Jobs-film har Danny Boyle bag kameraet og Aaron Sorkin (”The Social Network”) bag tasterne.
#1 raylewis 10 år siden