Mickey Rourke, der i år er Oscarnomineret for sin rolle i “The Wrestler”, vil have hovedrollen den kommende indie-action-thriller “St. Vincent”, der instrueres af Walter Hill (“48 timer”).

I filmen vil Rourke spille en lejemorder, der vender tilbage til sit gamle kvarter i New York for at færdiggøre et tidligere mislykket drab på en meddeler. Han bliver tvunget til at forklæde sig som en præst og finder sig selv i den penible situation, at han modtager sit kommende offers skriftemål.

Cameron Young har skrevet manuskriptet til filmen, der forventes at begynde produktionen senere på året.

Rourke og Hill har tidligere arbejdet sammen på “Johnny Handsome” fra 1989.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: