Den nye psykologiske thriller “Flightplan” med Jodie Foster i hovedrollen, der har regeret boxoffice-listen to uger i træk, er ramt ind i modstand fra flypersonalets fagforening i USA.

Filmen handler om en kvinde (Jodie Foster), der mister sit barn ombord på et fly, og skal kæmpe med et mistroisk flypersonale, der tror hun ikke er helt rask.

Portrætteringen af det begrænset samarbejdsvillige flypersonale har derfor foranlediget flypersonalets fagforening i USA til at opfordre dets medlemmer til at boykotte filmen.

”Flypersonalet er i en udsat situation dag efter dag, for at sikre sikkerheden for passagererne. Denne karakteristik underminerer det image som vi har bygget op,” siger Patricia Friend, der er international præsident i Association of Flight Attendants, mens Tommie Hutto-Blake, der er præsident for Association of Professional Flight Attendants, siger: ”Det er altafgørende for flypersonalet at have passagerernes tillid, ikke den skepsis som denne film kan opfordre til.”



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 filmz-Kaae 19 år siden

Men hvis man nu tænkte sig om, ville det gå op for een at filmen er fiktion...
-------

"You gotta tell 'em. Soylent Green is people!"
Gravatar

#2 filmz-Road Runner 19 år siden

Skal man ikke bare skrive: De skøre de amerikanere...
Gravatar

#3 filmz-jackhammer2002 19 år siden

Dette var så ugens største tudefjæs! At de gerne vil have at folk har tillid til dem er som end fint nok, det kunne de jo sikre ved for eksempel at have en ordenlig service i de fly vi nu engang flyver med i den virkelige verden, i stedet for at weine over et stykke fiction, som er lanceret som værende en thriller... hvis vi pludseligt skal til at se alt hvad der foregår i en thriller som real-world stuff, ved jeg sq ikke hvor vi er ved at være henne... Hvem har sidst set Hannibal lector løbe rundt sammen med Clarice udenfor Nørreport og hvornår har vi sidst set NSA forsøge at kidnappe en ameriakansk familiefars familie for at få et bånd fra ham, eller for den sags skyld hvornår har vi sdst set en morder der ville have sin ofre til at save hinandens ben af...
Hvis det ikke længere gør ondt, så betyder det at du er død...
Gravatar

#4 DarkLight 19 år siden

Ja!
Flightplan ned! Serenity op!
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#5 gi-jones 19 år siden

Patricia Friend - Hun lyder da ellers vældig venlig!! :)
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#6 filmz-Bartman 19 år siden

Den bliver nok aldrig In-flight movie hos noget flyselskab så! :D
Gravatar

#7 filmz-rupert giles 19 år siden

#4 - HØRT!!! De er sgu noget uopfindsomme de amerikanere. De vil åbenbart hellere se en dum film med Jodie Foster end en sandsynligvis herlig film med Nathan Fillion og Co. Ak og ve.

Men hvad angår flypersonalets fagforening, kan jeg kun sige en ting: TUDEFJÆS! Geez....
--------------------------
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
Gravatar

#8 Taxwars 19 år siden

Lad os ikke glemme der er nogle observatører der mener det er et reklame stunt fordi film har fået så dårlige anmeldelser.
Layoutet vælter og er ulæseligt - skal det det?
Gravatar

#9 filmz-bitbandit 19 år siden

Slap dog af, det er en skide film.
#2 - De er skøre de amerikanere! :D
Gravatar

#10 filmz-rupert giles 19 år siden

Damn yankees :-)
--------------------------
That'll put marzipan in your pie plate, bingo

Skriv ny kommentar: