Han er kendt for sine roadmovies, hvor guldpalmevinderen “Paris, Texas” fra 1984 nok er den mest kendte af dem. Nu får du muligheden for at møde mesterinstruktøren Wim Wenders, der besøger København.
Se også: Wim Wenders modtager æresguldbjørn ved næste års Berlinale
D. 27. september besøger den tyske ener Cinemateket, hvor han introducerer den restaurerede udgave af netop “Paris, Texas” i samtale med filmjournalist Søren Høy.
Filmen handler om en mand, der dukker frem af intetheden et sted i ørkenen til de uforglemmelige toner fra Ry Cooders slideguitar. Travis (Harry Dean Stanton) gik for fire år siden fra sin kone (Nastassja Kinski) og søn og forsvandt ud i det blå. Han opsøger nu sønnen, der er i plejefamilie, og sammen drager de af sted for at finde den forsvundne mor.
Billetter til specialarrangementet kan købes her.
#1 Den fede 10 år siden
Mr. One Hit Wonder, at best