Denise Fergus’ 2-årige søn blev dræbt i 1993 – nu er filmen om barnedrabet blevet Oscar-nomineret.
De to 10-årige drenge Robert Thompson og Jon Venables myrdede i 1993 barnet James Bulger. Kortfilmen “Detainment” fortæller historien om drabet.
Nu er “Detainment” så blevet Oscar-nomineret i kategorien Bedste kortfilm. Og det er Denise Fergus – mor til den dræbte – ikke begejstret for.
Før Oscar-nomineringen fik hun 90.000 personer til at skrive under på et boykot af “Detainment”, hvilket altså ikke gjorde indtryk på Oscar-akademiet.
Nu appellerer Denise Fergus så til, at kortfilmen ikke ender med også at vinde en Oscar.
Du kan finde alle Oscar-nomineringerne lige her.
This is all I want to say at present. pic.twitter.com/GbyshtVoa9
— Denise Fergus (@Denise_fergus) January 22, 2019
#1 nwinther 5 år siden
Men det må dælme være svært for familien og de pårørende at nærmest være tvunget til at følge den publicity der nødvendigvis må være omkring sådan en film og en oscar-nominering.
#2 Mads47 5 år siden
Synes til gengæld det er ret smageløst at man ikke engang kontakter de pårørende ang. At lave filmen. Det er er sku ret råddent, forstår godt familien føler sig utilpas.
#3 Mejse 5 år siden
#4 Mads47 5 år siden
Ja self kan man have love til at lave filmen, synes dog der er en mangle på respekt at tage noget så personligt og et så følsomt emne og lave en film ud af det uden at for spørge om de pårørendes accept. Det er vel i bund og grund familiens historier? det behøver vel ikke være nødvendig at tage patent på ens egen tragiske oplevelser i tilfælde af nogen vil tjene penge det.
#5 Mejse 5 år siden
#6 nwinther 5 år siden
Det kan de sådan set også have forsøgt - og fået et nej. Måske ikke direkte, men så ved at sende nogle følere ud, som så er blevet afvist.
Men hvis en instruktør sidder på en "guldhistorie", kan det være svært bare at opgive det.
#7 Mads47 5 år siden
Men det har de jo så ikke, hvis vi tager udgangs punkt i det Denise Fergus skriver på Twitter.
Ja bestemt, men i sådan et tilfælde så burde man måske holde sig i skindet selv hvis man fik et nej. I mine øjne er det lidt paparazzi artigt, der er en mangle af respekt for de mennesker det omhandler. Det tvinger dem ufrivilligt ind i rampe lyset for at genopleve noget så frygteligt som mordet på deres barn.
Som Ian Malcolm så fint siger i Jurassic Park "Your were so preoccupied with whether they could, they didn't stop to think if they should."
#8 Gorman 5 år siden
Meget fin analogi :)
#9 nwinther 5 år siden
Det er det, jeg mener med følere. Det er ikke sikkert, at Fergus har opdaget, at der var nogen som loddede stemningen ift. en film. (Det er også muligt, at instruktøren har været skide ligeglad og bare er gået i gang).
Der er jo flere måder at komme ind i varmen på, og det bedste er måske ikke at sende et færdigt manuskript eller banke på døren og sige "Jeg vil gerne lave en film om din døde dreng, hvad siger du til det?".
Jeg tror der i sådanne sager er en masse psykologi involveret. Dagsformen, optakten, personen som tager kontakten, tiden og stedet.
Det kunne jo sagtens være, at Fergus kunne acceptere - måske endda støtte - at en film blev lavet. Hvis det skete under de rette forudsætninger.
Jeg er ikke i tvivl om, at instruktøren er "in the wrong" ift. Fergus' følelser og manglende accept af filmen.
(Jeg er heller ikke i tvivl om, at instruktøren har ret til at lave sådan en film - hvis han selvfølgelig tager det skrald som måtte følge (og nu følger) med.)