Morgan Freeman er i gang med de afsluttende forhandlinger om sin medvirken i science-fiction actionfilmen “Wanted”. I filmen spiller James McAvoy også med.

“Wanted” er den første engelsksprogede film instrueret af russiske Timur Bekmambetov (“Night Watch”). Historien følger en forholdsvis vattet mand (McAvoy), som opdager, at hans længe savnede far er en berømt snigmorder.

Da hans far selv bliver myrdet bliver sønnen hyret af en hemmelig organisation for at følge i farens fodspor. Freeman skal spille Sloan, en fremtrædende snigmorder, som skal træne McAvoys figur.

“Wanted” er baseret på Mark Millar og J.G. Jones’ tegneserie fra Image Comics. Derek Haas, Michael Brandt og Chris Morgan har lavet manuskriptet til filmatiseringen. De tre har tidligere arbejdet på de to efterfølgere til “The Fast and the Furious”.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 McPeter 18 år siden

Freeman skal spille Sloan, en fremtrædende snigmorder


Mums det lyder godt! Tror han vil være fantastisk i sådan en rolle!
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#2 Ikari 18 år siden

#1 Han har da spillet en sådan rolle før. Se "Nurse Betty". :)
Gravatar

#3 filmz-scaramanga 18 år siden

Kunne lide nyheden indtil jeg nåede frem til den sidste sætning:

"De tre har tidligere arbejdet på de to efterfølgere til "The Fast and the Furious"."

Eller er det bare mig?
Gravatar

#4 the_paki_don 18 år siden

Jeg har altid fundet det underligt med konceptet om berømte snigmordere og berømte hemmelige agenter. Hvis ens rygte når forud for ens ankomst, er man så ikke på røven, når man så ankommer?

"My name is Bond, Jam... HURK!!" [Lyd af to pile fyldt med gift, der rammer hals]. Ups, hva?
Gravatar

#5 HonoDelLoce 18 år siden

#3 - jeg havde det på præcis samme måde..

Sad straks og tænkte "aaaah The Covert Recruit - nice" og så BAM! som en ørefigen i frostvejr..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#6 mr gaijin 18 år siden

#5 De er jo kun screen play forfattere, der skal konvertere et materiale, der allerede er i visuel og tekstmæssigt kortfattet form. Det er jo bare et spørgsmål om hvor meget de fucker original materialet up. Og så er det et spørgsmål, om Bekmambetov kan lave hollywoodfilm. "Night Watch" var tæt på rent stilmæssigt.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#7 ks 18 år siden

Falder lidt af konceptet ved en snigmorder ikke til jorden når det er en "berømt" snigmorder?

Skriv ny kommentar: