Good Night, and Good Luck.

InstruktionGeorge Clooney

MedvirkendeDavid Strathairn, George Clooney, Robert Downey Jr, Patricia Clarkson, Jeff Daniels, Alex Borstein, Rose Abdoo, Tate Donovan, Reed Diamond, Matt Ross, Tom McCarthy, Glenn Morshower, Helen Slayton-Hughes, Grant Heslov, Robert John Burke, Ray Wise, Robert Knepper, Dianne Reeves, Frank Langella, Peter Jacobson, Don Creech

Længde93 min

GenreDrama, Drama

IMDbVis på IMDb

I biografen16/12/2005


Anmeldelse

Good Night, and Good Luck.

6 6
Instruktør/skuespiller George Clooney og hovedpersonen i “Good Night, and Good Luck” – den afdøde amerikanske journalist Edward R. Murrow – har mange ting tilfælles. Begge har (og havde) legioner af tilhængere. Og ingen af dem synes bange for at afhænde disse mange fans ved at gå imod strømmen og forventningerne, og ty til ukonventionelle og overraskende midler for at opnå deres mål: at fortælle vigtige, kontroversielle historier, som de fleste andre med samme grad af popularitet aldrig ville drømme om at tage op. De formår at udnytte deres stjernestatus i den gode sags tjeneste og være bedøvende ligeglade med deres omdømme. Hovedmålet er at gøre alt, hvad de kan, for at nå omverdenen.
Murrow var i sin tid den eneste prominente tv-reporter, som turde stille sig i vejen for senator McCarthys uetiske heksejagt på kommunister i USA i 50’erne. Murrows pludselige angreb på den famøse senator havde blandede konsekvenser for både ham selv, hans kollegaer, McCarthy og millioner af seere. Murrow måtte være forsigtig og vælge sine slag med omhu, og ofte var det lige så meget hans handlinger som hans mangel på handling, der havde følger – positive såvel som tragiske. Murrows statuerede et prominent eksempel og beviste, at man både kunne være patriot og samtidigt systemkritiker. En dobbeltrolle, som netop synes at være svær at påtage sig i nutidens USA, hvorfor filmen netop nu får en endnu større betydning. Uden Murrow havde kritisk journalistik overhovedet ikke været det samme, og serier som CBS’ egen “60 Minutes” havde aldrig eksisteret.

Stilistisk er “Good Night, and Good Luck” (Murrows afslutningsreplik i hvert afsnit af sit program) den nærmest diametrale modsætning til Clooneys instruktørdebut, “Confessions of a Dangerous Mind”. Hvor “Confessions” bød på et sandt sammensurium af farver, filtre og diverse ukonventionelle tekniske virkemidler, så er “Good Night” i stedet visuelt diskret og urokkelig stabil, takket være Robert Elswits underskønne sort/hvide kinematografi. Man får næsten lyst til at indramme hvert billede fra filmen og hænge det op. Man tænker slet ikke over, at filmens farvepalet er drænet for farver. Ligesom man aldrig er ét eneste sekund i tvivl om, at man befinder sig i 50’ernes Amerika. En mere troværdig filmisk afbildning af denne tidsperiode skal man lede meget, meget længe efter. Man tager ofte sig selv i nærmest at kunne smage røgen fra filmens utallige antændte cigaretter. Af og til tager man endda nærmest sig selv i at hoste forsigtigt.

På trods af den tidligere sammenligning af Clooney og Murrow, er det ikke Clooney, der spiller den legendariske reporter. Clooney spiller Murrows producer, Fred Friendly. Det er i stedet 56-årige David Strathairn, der tager sig af filmens centrale rolle. En mand, som de fleste garanteret ikke kender, og endnu færre vil kunne udtale navnet på. Lær det. “Good Night” er Strathairns ufortjent sene gennembrud som hovedrolleindehaver, efter et par fine indsatser i bl.a. Curtis Hansons “River Wild” og “L.A. Confidential”. Strathairn er simpelthen eminent. Hans stemme og attitude indgyder respekt fra første øjeblik.

Manden vandt prisen for bedste mandlige hovedrolle ved filmfestivalen i Venedig, og selv om “Good Night” er for minimalistisk en film til at sikre manden en Oscar, så er en nominering i det mindste stensikker. Og så vil vi meget gerne se mere til den aldrende herre i fremtiden, tak. Og Clooney og co. har begået en decideret genistreg ved at vælge at bruge virkelige, gamle optagelser af McCarthy i stedet for hyre en skuespiller. Det gør McCarthy til en endnu mere skræmmende personlighed og styrker filmens allerede solide autentiske atmosfære.

Med sin fortælling om en af pionererne indenfor dybdeborende journalistik, har Clooney manifesteret sig som en af pionererne på det nye årtusinds filmscene. Det fascinerende faktum, at det er Dr. Ross fra “Skadestuen” og ligeledes Batman fra “Batman & Robin”, der har skruet denne lille genistreg sammen, er nok til at gøre enhver rundtosset af overrumplende positiv forbløffelse. “Good Night” er en af den slags film, man har lyst til at løbe ud på gaden og råbe, skrige og synge om bagefter. Fordi “Good Night” har noget på hjerte, og ikke forsøger at slå det fast med hammer og mejsel.

Historien bliver fortalt på så særdeles attraktiv og overraskende máner, at den garanteret ville have gjort Murrow stolt. Og det er en historie, der både fortjener og behøver at blive hørt, især i disse dage hvor journalistik, især i filmens hjemland USA, synes at blive domineret og dikteret af halvhjertet underholdning, grådige sponsorer og flere forskellige former for censur. Og hvis udgivelsen af denne film ikke giver den danske journalisthøjskole et ansøgningsboom af astronomiske proportioner, er der ingen retfærdighed eller logik i verden.

Velspillet, flot, rørende, morsom og stærkt inspirerende. “Good Night and Good Luck” er et af de sidste og bedste amerikanske dramaer, du får lov at nyde på de danske lærreder i år. Det er den bedste og mest essentielle film om journalistikkens magt siden “The Insider”. Nej… det klinger faktisk lidt falskt. Det er en af de bedste film overhovedet siden “The Insider”. Siden når som helst endda.


Trailer

Kort om filmen

Den Kolde Krig er på sit højeste, fjernsynet er nyt og landets mest yderliggående, konservative senator hedder Joseph McCarthy. På tv-kanalen CBS sidder journalist Edward R. Murrow og producer Fred Friendly. De bifalder langt fra senatorens rettighedskrænkende afhøringsmetoder og hans utrættelige og nådesløse hetz mod alt og alle med formodede kommunistiske relationer. McCarthys heksejagt er omfattende og skræmmende, og berører tusinder af amerikanere, der offentligt hænges ud som kommunister, spioner eller på anden vis forbindes med et anti-amerikansk livssyn. Sammen med en engageret redaktion af dedikerede journalister, beslutter Murrow og Friendly via deres ugentlige nyhedsprogram “See It Now” at afsløre, hvordan senatoren har ført befolkningen bag lyset med usande oplysninger og brudt deres borgerrettigheder. Men i en tid og i et samfund, hvor alle er på vagt overfor hinanden, og ingen tør rejse sig mod senatoren af frygt for at blive bragt i knæ, kan det have omfattende konsekvenser at gå mod strømmen.