Michael Bays Platinum Dunes og New Line har hyret instruktøren Samuel Bayer til at bringe den nye version af “A Nightmare on Elm Street” til live.
Bayer har længe været en eftertragtet instruktør inden for musikvideo- og reklamebranchen og har bl.a. stået bag klassikere som Nirvanas “Smells Like Teen Spirit” og Blind Melons “No Rain”.
Produceren Brad Fuller udtalte tidligere på måneden, at man ledte efter en visuel instruktør, som kunne blæse publikum omkuld i forbindelse med de mange drømmesekvenser.
Den nye fortolkning af Wes Cravens klassiske gyserfranchise “Nightmare on Elm Street” omhandler igen det vansirede slasher-ikon Freddy Krueger, der invaderer unge menneskers drømme – med blodigt resultat. Endnu er der ikke fundet en skuespiller til hovedrollen som Freddy.
#1 x marks the spot 15 år siden
#2 mrghostface 15 år siden
#3 filmz-Seldrup 15 år siden
Hørt