Nej, det er ikke Marv fra “Sin City” på billedet til højre, men derimod den danske bodybuilder/skuespiller Kim Kold, der har hovedrollen i det nye danske drama “10 timer til Paradis”, hvorfra det nu er muligt at se de første billeder.

Se billederne her.

I filmen, der instrueres af debutanten Mads Matthiesen, spiller Kold den 38-årige bodybuilder Dennis, der bor sammen med sin mor i et hus i en forstad til København. Dennis’ forhold til sin mor er lige så usundt, som det er tæt, hvorfor Dennis har det svært med kvinder og aldrig rigtig har haft en kæreste.

Da hans onkel kommer hjem fra Thailand med en thailandsk kone, bliver Dennis inspireret til at tage til Thailand for at søge kærligheden. Her møder han en pige, som han forelsker sig i. Hjemme i Danmark igen er opgøret med moren uundgåeligt: Vil Dennis endnu engang føje sin mor, eller vil han vælge kærligheden med den thailandske kvinde?

“10 timer til Paradis” pumper jern og finder kærlighed i biograferne 26. januar.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#21 Cinemads 13 år siden

Zoracka (18) skrev:
illedet er til højre i forhold teksten. Der står ikke til højre på billedet, men billedet til højre. Der er en væsentlig forskel.


Forskellen er relevans. Det er temmelig ligegyldigt at referere til billedets position da der ikke er tvivl om hvilket billede der er tale om da der kun er ét. Men på billedet er der 2 personer hvorpå en beskrivelse af hvem personerne på billedet er, har relevans.

Men tak fordi du fik ordkløvet alt det sjove ud af indlægget. Det er selvfølgelig væsentligt med den afklaring når jeg så inderligt var i konflikt med mig selv om hvad de egentligt mente med det de skrev.

Gravatar

#22 bhs 13 år siden

#20
Så lidt. Det er en rigtig god kort film, som tjener mere opmærksomhed.
Gravatar

#23 X&O 13 år siden

Ja det er en videreudvikling af kortfilmen. Den oprindelige film var meget populær rundt om på festivaler, og var tæt på at få en Oscar-nominering.

PowerApocalypse (7) skrev:
Var statist i filmen som tjener, og jeg skulle bære en del tallerkener ind i et køkken, og dem skulle jeg stå med i lang tid og i en del takes, og hovedrolleindehaveren kiggede på mig og spurgte: "Er det ikke lidt for tungt, det der?" Han havde sgu god humor.


Fedt! :)

Patriarch (8) skrev:
Call Pixar - I think we have the live action Mr. Incredible.


De har allerede fundet ham:
http://6.media.collegehumor.cvcdn.com/67/62/colleg...

Skriv ny kommentar: